Den rige mand og Lazarus er fiktive personer i en af Jesus’ lignelser. (Lukas 16:19-31) De repræsenterer to forskellige grupper af mennesker: (1) Den rige mand repræsenterer de jødiske religiøse ledere der var meget stolte, og (2) Lazarus repræsenterer de almindelige mennesker der var oprigtige og parate til at lytte til Jesus.

I denne artikel

•  Hvad fortalte Jesus om den rige mand og Lazarus?

•  Var det Jesus fortalte, en virkelig historie?

•  Støtter lignelsen tanken om at helvede findes?

•  Hvordan skal lignelsen om den rige mand og Lazarus forstås?

 I Lukas kapitel 16 fortæller Jesus om to mænd der oplever kæmpe forandringer.

 Her er et kort overblik over Jesus’ lignelse: En rig mand levede i luksus. En tigger ved navn Lazarus blev anbragt ved indgangen til hans hus. Han håbede på at få noget af den mad der var tilovers fra den rige mands bord. Efter noget tid døde Lazarus, og engle bar ham hen til Abraham. Senere døde den rige mand også og blev begravet, og de beskrives begge to som om de var ved bevidsthed efter deres død. Den døde rige mand blev pint af en flammende ild og bad Abraham om at sende Lazarus til ham så han kunne køle hans tunge af med en dråbe vand fra sin finger. Abraham afviste den rige mands ønske og forklarede at de to mænd nu havde oplevet en fuldstændig forandring i deres situation og nu var adskilt af en dyb afgrund som ikke kunne krydses.

 Nej. Det her var en lignelse som Jesus brugte i sin undervisning. At det virkelig bare var en lignelse, anerkendes også af bibelforskere. Blandt andet nævnes det i en underoverskrift i 1912-udgaven af Martin Luthers tyske bibel at det her er en lignelse, og i den katolske bibel Jerusalem-Bibelen står der i en fodnote at dette “er en fortælling i form af en lignelse uden nogen som helst historisk tilknytning”.

 Ville Jesus gerne lære sine tilhørere at man lever videre efter at man er død? Prøvede han at lære dem at nogen ville komme til at lide i et brændende helvede, og at Abraham og Lazarus var i himlen? Der er flere ting der viser at det ikke var det Jesus ville lære dem.

 For eksempel:

•   Hvis den rige mand var i et bogstaveligt brændende helvede, ville ilden så ikke få vandet til at fordampe fra Lazarus’ finger?

•   Og selv hvis vandet ikke fordampede, kunne en enkelt dråbe vand så lindre den rige mands lidelser hvis han blev brændt?

•   På det tidspunkt Jesus fortalte lignelsen, sagde han at ingen var blevet oprejst til liv i himlen, så hvordan kunne Abraham befinde sig i himlen? – Johannes 3:13.

 Selvom det ikke er en virkelig historie, mener nogen at det skildrer at gode mennesker kommer i himlen, og at onde mennesker bliver brændt i helvede. a

 Er det et logisk ræsonnement? Nej.

 Læren om et brændende helvede stemmer ikke med det Bibelen siger om hvad der sker når man dør. Den siger for eksempel ikke at alle gode mennesker der dør, lever lykkeligt i himlen, og at onde mennesker bliver pint i et brændende helvede. Derimod siger den klart og tydeligt: “De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting.” – Prædikeren 9:5.

 Med sin lignelse fortalte Jesus at to grupper af mennesker snart ville opleve drastiske forandringer i deres omstændigheder.

 Den rige mand var tydeligvis et symbol på de jødiske religiøse ledere “som elskede penge”. (Lukas 16:14) De lyttede til det Jesus sagde, men de modarbejdede ham. De religiøse ledere foragtede og så ned på almindelige mennesker. – Johannes 7:49.

 Lazarus symboliserede de almindelige mennesker som tog imod Jesus’ undervisning, og som blev dårligt behandlet af de jødiske religiøse ledere.

 Omstændighederne ændrede sig drastisk for begge grupper.

•   De jødiske religiøse ledere troede at de havde Guds velsignelse. Men det var som om de døde da Gud afviste dem og deres form for tilbedelse fordi de ikke tog imod Jesus’ undervisning. Det budskab Jesus og hans disciple forkyndte, var ligesom tortur for dem. – Matthæus 23:29, 30; Apostlenes Gerninger 5:29-33.

•   De almindelige mennesker, som de religiøse ledere i lang tid havde undertrykt, oplevede nu noget positivt. Mange tog imod det Jesus lærte dem ud fra Skrifterne, og det gav dem et godt liv. De havde nu mulighed for at få evige velsignelser fra Gud. – Johannes 17:3.