Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

INDONESIEN

Kort fortalt om Indonesien

Kort fortalt om Indonesien

Geografi Indonesien, som gennemskæres af ækvator, er verdens største øhav og ligger mellem Australien og det asiatiske fastland. På de fleste af landets mere end 17.500 øer er der forrevne bjerge og tætte tropiske regnskove. Med over 100 aktive vulkaner er Indonesien det område på kloden hvor der er størst vulkansk aktivitet.

Befolkning Indonesiens befolkning er den fjerdestørste i verden (kun overgået af Kina, Indien og USA), og landet rummer mere end 300 etniske grupper. Javanesere og sundanesere udgør over halvdelen af befolkningen.

Religion Omkring 90 procent af indoneserne er muslimer. Resten bekender sig hovedsageligt som hinduer, buddhister eller kristne. Mange følger også lokale religiøse skikke.

Sprog Der tales over 700 sprog i dette vidtstrakte øhav. Landets fællessprog er indonesisk, der er udviklet af malajisk. De fleste taler også et lokalt sprog.

Erhverv Mange driver mindre landbrug eller beskæftiger sig med handel. Landet har rige forekomster af mineraler, træ til tømmer, råolie samt naturgas og er storeksportør af gummi og palmeolie.

Køkken Ris er en grundbestanddel i indonesisk mad. Af populære retter kan nævnes nasi goreng (stegte ris med æg og grøntsager), satay (grillet kød på spyd) og gado-gado (salat med jordnøddesauce).

Klima Varmt og fugtigt. Der er to årstider – regntid og tørketid – som er underlagt monsunvinde. Tordenvejr er almindeligt forekommende.