Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

LEKTION 46

Hvorfor indvi sig og blive døbt?

Hvorfor indvi sig og blive døbt?

Man indvier sig til Jehova ved i en bøn at love at man kun vil tilbede ham og altid sætte det at gøre hans vilje først i sit liv. (Salme 40:8) Derefter bliver man døbt. Ved sin dåb viser man andre at man har indviet sig. Det at indvi sig til Jehova er den vigtigste beslutning man kan tage, og den vil påvirke ens liv for altid. Hvad kan motivere dig til at tage den store beslutning?

1. Hvad skal motivet være til at indvi sig?

Det er kærlighed til Jehova der motiverer en til at indvi sig til ham. (1. Johannes 4:10, 19) Bibelen siger: “Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele dit sind og hele din styrke.” (Markus 12:30) Vores kærlighed til Jehova kommer ikke kun til udtryk i det vi siger, men også i det vi gør. Ligesom et par der virkelig elsker hinanden, vælger at blive gift, vil vores kærlighed til Jehova motivere os til at indvi os til ham og blive døbt.

2. Hvordan velsigner Jehova sine døbte tjenere?

Når du bliver døbt, bliver du en del af Jehovas lykkelige familie. Du vil komme til at opleve hans kærlighed til dig på mange forskellige måder, og du vil få et endnu nærmere venskab med ham end du har i dag. (Læs Malakias 3:16-18). Ud over at have Jehova som din Far vil du også få en stor åndelig familie af brødre og søstre fra hele verden som elsker ham og elsker dig. (Læs Markus 10:29, 30). Der er selvfølgelig nogle skridt du må tage før du kan blive døbt. Du må lære Jehova at kende, få kærlighed til ham og vise at du tror på hans Søn. Og så må du indvi dig til Jehova. Hvis du tager de skridt og bliver døbt, vil det give dig en lys fremtid, og du vil gå på den vej der fører til evigt liv. Ja, Guds ord siger at ‘dåben frelser’.1. Peter 3:21.

GÅ I DYBDEN

Undersøg hvorfor det er så vigtigt at du indvier dig til Jehova og bliver døbt.

3. Vi må alle vælge hvem vi vil tjene

I fortidens Israel var der nogle der troede at de både kunne tilbede Jehova og den falske gud Baal. Men Jehova sendte profeten Elias for at korrigere den forkerte tankegang. Læs 1. Kongebog 18:21, og tal om det her spørgsmål:

  • Hvilket valg var israelitterne nødt til at træffe?

Ligesom israelitterne må vi også beslutte os for hvem vi vil tjene. Læs Lukas 16:13, og tal om spørgsmålene:

  • Hvorfor er det umuligt at tjene en anden eller noget andet samtidig med at vi tjener Jehova?

  • Hvordan kan vi vise Jehova at vi vælger at tjene ham?

4. Tænk over hvor højt Jehova elsker dig

Jehova har givet os så utroligt meget. Hvad kan vi give ham? Se videoen.

På hvilke måder har Jehova vist at han elsker dig? Læs Salme 104:14, 15 og 1. Johannes 4:9, 10, og tal om de her spørgsmål:

  • Hvilke gaver fra Jehova er du særligt taknemmelig for?

  • Hvordan påvirker det dine følelser for ham at tænke på de gaver?

Hvis vi har fået en gave vi er meget glade for, vil vi gerne vise taknemmelighed mod den der gav os den. Læs 5. Mosebog 16:17, og tal om det her spørgsmål:

  • Når du tænker over alt det Jehova har givet dig, hvad får du så lyst til at give ham?

5. Indvielse fører til mange velsignelser

Mange tror at berømmelse, en god karriere eller penge vil gøre dem lykkelige. Men er det sandt? Se videoen, og tal derefter om spørgsmålene.

  • Hvorfor opgav Andrej sin karriere som fodboldspiller selvom han elskede fodbold?

  • Han besluttede at vie sit liv til Jehova i stedet for til fodbold. Synes du han traf den rigtige beslutning? Hvorfor?

Før apostlen Paulus blev kristen, havde han studeret jødisk lov hos en respekteret lærer og havde en lovende karriere foran sig. Men han var villig til at opgive det hele for at blive kristen. Fortrød Paulus sin beslutning? Læs Filipperne 3:8, og tal om det her:

  • Hvorfor betragtede Paulus det han havde givet afkald på, som “en bunke affald”?

  • Hvad havde han fået i stedet?

  • Føler du at der er noget andet du kunne bruge dit liv på, som ville kunne måle sig med det at tjene Jehova?

Da Paulus blev kristen, fik han meget mere end han gav afkald på

NOGLE SIGER MÅSKE: “Religion er ikke alt! Der er ingen grund til at vie hele sit liv til Gud.”

  • Hvorfor synes du det giver mening at indvi sig til Jehova?

KORT SAGT

Kærlighed til Jehova får os til at indvi os til ham og blive døbt.

Forklar

  • Hvorfor fortjener Jehova at vi elsker og tilbeder ham af hele vores hjerte?

  • Hvordan velsigner Jehova sine døbte tjenere?

  • Overvejer du at indvi dig til Jehova?

Mål

GÅ PÅ OPDAGELSE

Se hvorfor en sangerinde og en amerikansk fodboldspiller valgte at indvi sig til Jehova.

Unge spørger: Hvad vil jeg med mit liv? – Tilbageblik (6:54)

Få flere gode grunde til hvorfor det at indvi sig til Jehova er så vigtigt.

“Hvorfor indvi sig til Jehova?” (Vagttårnet, 15. januar 2010)

Læg i den her musikvideo mærke til hvor stor glæde det giver at indvi sig til Jehova.

Jeg giver mit liv til dig (4:30)

Læs om hvad der fik en kvinde til at genoverveje sine prioriteter, i beretningen “I mange år spekulerede jeg på hvorfor vi er til”.

“Bibelen forandrer folks liv” (Vagttårnet, 1. november 2012)