1. Hvem har skabt alt liv?

„JEHOVA er Gud i sandhed,“ sagde profeten Jeremias. „Han er en levende Gud.“ (Jeremias 10:10) Desuden er Jehova den der har skabt alt liv. Himmelske skabninger hylder ham med ordene: „Du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ (Åbenbaringen 4:11) Og i en sang til Guds pris sagde kong David: „Hos dig er livets kilde.“ (Salme 36:9) Livet er altså en gave fra Gud.

2. Hvad har Gud gjort for at opretholde vores liv?

² Jehova er også den der opretholder vores liv. (Apostelgerninger 17:28) Han har tilvejebragt maden vi spiser, vandet vi drikker, luften vi indånder, og jorden vi bor på. (Apostelgerninger 14:15-17) Og han har gjort det på en måde der gør livet behageligt for os. Men for at få fuld glæde af livet må vi lære Jehovas love at kende og følge dem. — Esajas 48:17, 18.

3. Hvordan betragtede Gud mordet på Abel?

³ Gud ønsker at vi skal vise respekt for livet — både vores eget og andres. På et tidspunkt blev Adam og Evas søn Kain vred på sin yngre bror Abel. Jehova advarede Kain om at hans vrede kunne føre til en alvorlig synd. Men Kain ignorerede advarselen. Han „overfaldt sin broder Abel og  dræbte ham“. (1 Mosebog 4:3-8) Jehova straffede Kain for mordet på hans bror. — 1 Mosebog 4:9-11.

4. Hvordan understregede Gud i Moseloven hvad der er det rette syn på livet?

⁴ Mange hundrede år senere gav Jehova Israels folk nogle love som skulle hjælpe dem til at tjene ham på en acceptabel måde. Eftersom folket fik disse love gennem profeten Moses, omtales de også under ét som Moseloven. Et af buddene i Moseloven lød: „Du må ikke myrde.“ (5 Mosebog 5:17) Det viste israelitterne at Gud betragter menneskeliv som noget meget dyrebart, og at de måtte gøre det samme.

5. Hvordan bør vi betragte abort?

⁵ Hvad med et ufødt barns liv? Ifølge Moseloven kunne det give dødsstraf hvis man var skyld i et ufødt barns død. Selv et fosters liv er altså dyrebart i Jehovas øjne. (2 Mosebog 21:22, 23; Salme 127:3) Det betyder at det er forkert at få foretaget abort.

6. Hvorfor må vi ikke hade vores medmennesker?

⁶ Respekt for livet indebærer at man har det rette syn på sine medmennesker. Bibelen siger: „Enhver der hader sin broder er en manddraber, og I ved at ingen manddraber har evigt liv blivende i sig.“ (1 Johannes 3:15) Hvis vi gerne vil opnå evigt liv, må alt had til vores medmennesker rykkes op med rode. Had er den dybereliggende årsag til det meste af den vold der forekommer. (1 Johannes 3:11, 12) Det er livsvigtigt for os at vi lærer at elske hinanden.

7. Nævn nogle vaner som viser at man mangler respekt for livet.

⁷ Hvad med respekten for vores eget liv? Normalt er der ingen af os der ønsker at dø, men nogle sætter livet på spil for fornøjelsens skyld. Mange ryger for eksempel hash eller tobak. Andre bruger endnu stærkere rusmidler i forbindelse med adspredelser eller afslapning. Sådanne stoffer er skadelige og fører ofte til dødsfald. En der vanemæssigt gør brug af den slags midler, betragter ikke livet som helligt, og en sådan adfærd er uren i Guds øjne. (Romerne 6:19; 12:1;  2 Korinther 7:1) Hvis vi vil tjene Gud på en acceptabel måde, må vi aflægge den slags vaner. Det kan være svært, men Jehova kan give os den hjælp vi har behov for. Og han værdsætter de anstrengelser vi gør os for at behandle vores liv som en dyrebar gave fra ham.

8. Hvorfor bør vi altid være opmærksomme på sikkerheden?

⁸ Hvis vi har respekt for livet, vil vi hele tiden være opmærksomme på spørgsmålet om sikkerhed. Vi vil ikke være skødesløse eller tage chancer bare for fornøjelsens eller spændingens skyld. Vi vil undgå hasarderet kørsel og voldsprægede eller farlige sportsgrene. (Salme 11:5) I den lov Gud gav fortidens Israel, stod der: „Hvis du bygger et nyt hus [med et fladt tag] skal du lave et rækværk til taget, så du ikke bringer blodskyld over huset fordi nogen falder ned fra det.“ (5 Mosebog 22:8) I overensstemmelse med princippet i denne lov må man sørge for at trapper og lignende i ens hjem er i god stand, så de ikke er årsag til at folk snubler og falder og måske kommer alvorligt til skade. Hvis du har bil, må du sørge for at den er forsvarlig at køre i. Man må sikre sig at ens hjem og ens bil ikke er til fare for en selv eller andre.

9. Hvordan vil vi behandle dyr hvis vi har respekt for livet?

⁹ Hvad så med dyrenes liv? Det er også helligt i Skaberens øjne. Gud tillader at man slår dyr ihjel for at skaffe mad og tøj og for at beskytte sig mod fare. (1 Mosebog 3:21; 9:3; 2 Mosebog 21:28) Men det er forkert at mishandle dyr eller at dræbe dem blot for sportens skyld. Gør man det, viser man i høj grad mangel på respekt for livets hellighed. — Ordsprogene 12:10.

10. Hvordan har Gud vist at livet og blodet er nært forbundet med hinanden?

¹⁰ Da Kain havde slået sin bror Abel ihjel, sagde Jehova til Kain: „Din broders blod råber til mig fra agerjorden.“  (1 Mosebog 4:10) Når Gud her nævnte Abels blod, var det i virkeligheden Abels liv han talte om. Kain havde dræbt Abel, og nu måtte han tage sin straf. Det var som om Abels blod, eller liv, råbte på retfærdighed fra Jehova. At der er en sådan forbindelse mellem liv og blod, blev understreget igen efter vandfloden på Noas tid. Før Vandfloden spiste menneskene kun frugt, grøntsager, korn og nødder. Men efter Vandfloden sagde Jehova til Noa og hans sønner: „Alt hvad der bevæger sig og lever må tjene jer til føde. Ligesom jeg gav jer de grønne planter, giver jeg jer hermed det alt sammen.“ Gud pålagde dem imidlertid denne begrænsning: „Kun kød med dets sjæl [eller liv] — dets blod — må I ikke spise.“ (1 Mosebog 1:29; 9:3, 4) Her gav Jehova tydeligt udtryk for den nære forbindelse mellem liv og blod hos levende skabninger.

11. Hvilket forbud angående blod udstedte Jehova allerede på Noas tid?

¹¹ Man viser respekt for blodet ved at lade være med at spise det. I sin lov til israelitterne gav Jehova dem følgende befaling: „En hvilken som helst mand . . . som nedlægger et stykke vildt eller et stykke fjerkræ der kan spises, han skal lade dets blod løbe ud og dække det til med støv. . . . Jeg [siger] til Israels sønner: ’I må ikke spise blodet af nogen som helst slags kød.’“ (3 Mosebog 17:13, 14) Guds befaling om ikke at spise dyreblod, en befaling som blev givet til Noa cirka 800 år tidligere, stod altså stadig ved magt. Jehovas syn på sagen var der ingen tvivl om. Hans tjenere kunne spise dyrekød, men ikke blodet. Det skulle de hælde ud på jorden — derved gav de i virkeligheden dyrets liv tilbage til Gud.

12. Hvilken befaling om blod — som gælder den dag i dag — blev givet under den hellige ånds ledelse i det første århundrede?

¹² En lignende befaling blev givet til kristne. Apostlene og andre mænd som førte an blandt Jesu disciple i det  første århundrede, mødtes for at afgøre hvilke bud alle i den kristne menighed skulle overholde. De kom til følgende konklusion: „Den hellige ånd og vi har nemlig besluttet ikke at lægge nogen yderligere byrde på jer ud over dette nødvendige: at I afholder jer fra det der er ofret til afguder og fra blod og fra kvalte dyr [som blodet ikke er løbet af på rette måde] og fra utugt.“ (Apostelgerninger 15:28, 29; 21:25) Vi må altså ’afholde os fra blod’. I Guds øjne er det lige så vigtigt som at afholde sig fra afgudsdyrkelse og kønslig umoralitet.

13. Forklar hvorfor blodtransfusion er omfattet af befalingen om at afholde sig fra blod.

¹³ Er blodtransfusion omfattet af dette påbud? Ja. Forestil dig at din læge siger til dig at du skal afholde dig fra alkohol. Det betyder selvfølgelig at du skal lade være med at drikke alkohol, men ville det være i orden at få alkohol tilført intravenøst, det vil sige direkte gennem en vene? Selvfølgelig ikke! At afholde sig fra blod betyder tilsvarende at man ikke på nogen måde indtager det i sit legeme. Hvis man vil adlyde befalingen om at afholde sig fra blod, må man altså konsekvent sige nej til blodtransfusion.

14, 15. Hvordan vil en kristen reagere hvis lægerne siger at det er nødvendigt at give ham blodtransfusion, og hvorfor?

¹⁴ Men hvad nu hvis man som kristen bliver hårdt kvæstet eller har behov for et større kirurgisk indgreb? Lad os antage at nogle læger siger at man vil dø medmindre man får en blodtransfusion. Kristne ønsker selvfølgelig ikke at miste livet. For at bevare denne dyrebare gave fra Gud accepterer de andre behandlingsmetoder som ikke indebærer misbrug af blod. Der findes lægevidenskabelige alternativer til blodtransfusion, og de vil søge at blive behandlet ved hjælp af dem hvis det er muligt.

¹⁵ Vil en kristen overtræde Guds lov for at opnå en kortvarig forlængelse af sit liv i denne tingenes ordning? Jesus  sagde: „Enhver som ønsker at redde sin sjæl vil miste den; men enhver som mister sin sjæl for min skyld vil finde den.“ (Mattæus 16:25) Som kristne ønsker vi ikke at dø. Men hvis vi forsøger at redde vores nuværende liv ved at overtræde Guds lov, er der fare for at vi mister det evige liv. Vi gør derfor klogt i at have tillid til Guds lov og følge den, i fuld forvisning om at hvis vi skulle dø af en eller anden grund, vil vores Livgiver huske os i opstandelsen og give os livets kostbare gave tilbage. — Johannes 5:28, 29; Hebræerne 11:6.

16. Hvilken fast beslutning har Guds tjenere truffet angående blod?

¹⁶ Guds trofaste tjenere i dag har truffet en fast beslutning om at følge Guds lov angående blod. De vil ikke spise eller indtage det i nogen form. De siger også nej til at modtage blod i forbindelse med lægebehandling. * De er sikre på at den der har skabt blodet, ved hvad der tjener dem bedst. Mener du også det?

17. Hvilken brug af blod var den eneste Jehova Gud godkendte i det gamle Israel?

¹⁷ Moseloven fremhævede at blod kun måtte benyttes til ét formål. I forbindelse med den tilbedelse Jehova krævede af fortidens israelitter, havde han befalet: „Kødets sjæl [eller  liv] er i blodet, og jeg har selv givet jer det på alteret til at skaffe soning for jeres sjæle, for det er blodet der skaffer soning.“ (3 Mosebog 17:11) Når israelitterne syndede, kunne de opnå tilgivelse ved at ofre et dyr og få noget af dyrets blod strøget på alteret i tabernaklet eller — senere i historien — på alteret i Guds tempel. Den eneste anvendelse af blod som Gud godkendte, var at det blev brugt i forbindelse med sådanne ofre.

18. Hvilke goder og velsignelser kan vi opnå i kraft af Jesu udgydte blod?

¹⁸ Kristne er ikke underlagt Moseloven og dens forskrifter om at bringe dyreofre og stryge dyreblod på et alter. (Hebræerne 10:1) Men brugen af blod på alteret i det gamle Israel pegede frem til det dyrebare offer som Guds søn, Jesus Kristus, bragte. Som vi lærte i kapitel 5, ofrede Jesus sit liv som menneske ved at tillade at hans blod blev udgydt  til gavn for os. Derefter steg han op til himmelen for én gang for alle at frembære værdien af sit udgydte blod for Gud. (Hebræerne 9:11, 12) Dermed var der skabt grundlag for tilgivelse af vores synder og åbnet mulighed for at vi kan opnå evigt liv. (Mattæus 20:28; Johannes 3:16) Denne anvendelse af blod har vist sig at være af uvurderlig betydning. (1 Peter 1:18, 19) Vi kan kun opnå frelse ved at tro på værdien af Jesu udgydte blod.

19. Hvad må vi hver især gøre for at være ’rene for alles blod’?

¹⁹ Vi kan være Jehova meget taknemmelige for at han i sin kærlighed har givet os livet. Bør det ikke motivere os til at fortælle andre at de gennem tro på Jesu Kristi offer har mulighed for at opnå evigt liv? Ægte omsorg for vores medmenneskers liv vil animere os til ivrigt og flittigt at tage del i det arbejde. (Ezekiel 3:17-21) Hvis vi nidkært påtager os dette ansvar, vil vi ligesom apostelen Paulus kunne sige: „Jeg er ren for alles blod, for jeg har ikke holdt mig tilbage fra at meddele jer hele Guds beslutning.“ (Apostelgerninger 20:26, 27) Ved at fortælle andre om Gud og hans hensigt viser man den største respekt for livet og blodet.