41  To år senere drømte+ Farao at han stod ved Nilen. ²  Op af Nilen kom syv smukke og fede køer, og de begyndte at græsse ved bredden.+ ³  Syv andre køer, der var grimme og tynde, kom op af Nilen efter dem, og de stillede sig ved siden af de fede køer ved Nilens bred. ⁴  De grimme og tynde køer åd de syv smukke og fede køer. Så vågnede Farao. ⁵  Han faldt i søvn igen og havde endnu en drøm. Syv aks voksede frem på ét strå, fulde og modne.+ ⁶  Efter dem spirede syv aks frem som var tynde og afsvedet af østenvinden. ⁷  De tynde aks slugte de syv fulde og modne aks. Så vågnede Farao og forstod at det var en drøm. ⁸  Men om morgenen blev han* foruroliget. Så han sendte bud efter alle de præster i Egypten der praktiserede magi, og alle landets vismænd. Farao gengav sine drømme for dem, men der var ikke nogen som kunne tyde dem for ham. ⁹  Så sagde overmundskænken til Farao: “Nu må jeg bekende mine synder. ¹⁰  Farao blev vred på sine tjenere og satte både mig og overbageren i det fængsel som chefen for vagtstyrken står for.+ ¹¹  En nat havde vi begge en drøm. Han og jeg havde hver sin drøm med hver sin betydning.+ ¹²  Der var en ung hebræer sammen med os, en tjener for chefen for vagtstyrken.+ Vi gengav vores drømme for ham,+ og han tydede dem og fortalte os hvad de betød. ¹³  Det gik nøjagtigt som han havde sagt til os. Jeg fik min stilling tilbage, men den anden blev hængt på en pæl.”+ ¹⁴  Farao sendte så bud efter Josef,+ og man hentede ham hurtigt ud af fængslet.*+ Han barberede sig og skiftede tøj og gik ind til Farao. ¹⁵  Så sagde Farao til Josef: “Jeg har haft en drøm, men der er ikke nogen som kan tyde den. Jeg har hørt at når nogen fortæller dig en drøm, kan du tyde den.”+ ¹⁶  Josef svarede Farao: “Det er ikke mig det kommer an på! Gud vil åbenbare hvordan det vil gå Farao.”+ ¹⁷  Farao sagde så til Josef: “Jeg drømte at jeg stod på Nilens bred. ¹⁸  Op af Nilen kom syv smukke og fede køer, og de begyndte at græsse ved bredden.+ ¹⁹  Syv andre køer, der var usle og meget grimme og tynde, kom op efter dem. Jeg har aldrig set så grimme køer i hele Egypten. ²⁰  De radmagre og grimme køer åd de første syv fede køer. ²¹  Men da de havde ædt dem, kunne man ikke se det på dem. De var nemlig lige så grimme som før. Så vågnede jeg. ²²  Derefter så jeg i en drøm syv aks vokse frem på ét strå, fulde og modne.+ ²³  Efter dem spirede syv indtørrede aks frem, tynde og afsvedet af østenvinden. ²⁴  De tynde aks slugte de syv modne aks. Så gengav jeg mine drømme for præsterne der praktiserer magi,+ men der var ikke nogen der kunne forklare dem for mig.”+ ²⁵  Josef sagde til Farao: “Faraos drømme betyder det samme. Den sande Gud har fortalt Farao hvad Han vil gøre.+ ²⁶  De syv gode køer er syv år. Og de syv gode aks er syv år. Drømmene betyder det samme. ²⁷  De syv radmagre og grimme køer der kom op efter dem, er syv år, og de syv tomme aks der var afsvedet af østenvinden, betyder syv år med hungersnød. ²⁸  Det er som jeg sagde til Farao: Den sande Gud har vist Farao hvad Han vil gøre. ²⁹  Der vil komme syv år med stor overflod i hele Egypten. ³⁰  Men efter dem vil der komme syv år med hungersnød, og al overfloden i Egypten vil blive glemt, og hungersnøden vil udpine landet.+ ³¹  Og den overflod der har været i landet, vil ikke blive husket på grund af den hungersnød der følger efter, for den vil være meget omfattende. ³²  At Farao fik drømmen to gange, betyder at den sande Gud er fast besluttet på det, og den sande Gud vil snart lade det ske. ³³  Derfor skulle Farao udse sig en klog og forstandig mand og sætte ham over Egypten. ³⁴  Farao skulle gribe ind og udnævne tilsynsmænd i landet, og han skulle indsamle en femtedel af Egyptens afgrøder i de syv år med overflod.+ ³⁵  Lad dem indsamle alle fødevarerne i de gode år der kommer, og under Faraos myndighed oplagre og opbevare korn som fødevarer i byerne og bevogte det.+ ³⁶  Fødevarerne skal forsyne landet i de syv år der er hungersnød i Egypten, for at landet ikke skal gå til grunde under hungersnøden.”+ ³⁷  Farao og alle hans tjenere syntes at det var et godt forslag. ³⁸  Så Farao sagde til sine tjenere: “Hvem er bedre egnet end denne mand der har Guds ånd?” ³⁹  Farao sagde derefter til Josef: “Eftersom Gud har åbenbaret alt dette for dig, er der ingen der er så klog og forstandig som dig. ⁴⁰  Du skal personligt være over mit hus, og hele mit folk skal adlyde dig i et og alt.+ Kun i min egenskab af konge* vil jeg være større end dig.” ⁴¹  Og Farao tilføjede: “Jeg sætter dig hermed over hele Egypten.”+ ⁴²  Derefter tog Farao sin signetring af og satte den på Josefs hånd og klædte ham i fint linned og hængte en guldkæde om hans hals. ⁴³  Han lod ham også køre i sin næstfornemste stridsvogn, og man råbte “Abrék!”* foran ham. Sådan satte han ham over hele Egypten. ⁴⁴  Farao sagde videre til Josef: “Jeg er Farao, men uden din tilladelse må ingen i hele Egypten foretage sig noget som helst.”*+ ⁴⁵  Derefter gav Farao Josef navnet Safenat-Panea, og han gav ham Asenat+ til hustru; hun var datter af Potifera, præsten i On.* Og Josef begyndte at føre tilsyn med* Egypten.+ ⁴⁶  Josef var 30 år+ da han stod foran* Farao, Egyptens konge. Så forlod Josef Farao og rejste rundt i hele Egypten. ⁴⁷  I de syv år med overflod fik man en meget stor høst* i landet. ⁴⁸  Han indsamlede så alle fødevarerne i Egypten i de syv år, og han oplagrede dem i byerne. Kornet fra de omkringliggende marker opbevarede han inde i byen. ⁴⁹  Josef fortsatte med at opmagasinere korn i store mængder, som sandet ved havet, indtil man opgav at holde regnskab med det, for det kunne ikke tælles. ⁵⁰  Inden det første år med hungersnød fik Josef to sønner+ med Asenat, der var datter af Potifera, præsten i On.* ⁵¹  Josef gav den førstefødte navnet Manasse,*+ for han sagde: “Gud har fået mig til at glemme al min modgang og hele min fars hus.” ⁵²  Og han gav den anden navnet Efraim,*+ for han sagde: “Gud har gjort mig frugtbar i det land hvor jeg har lidt så meget.”+ ⁵³  Så endte de syv år med overflod i Egypten,+ ⁵⁴  og de syv år med hungersnød begyndte, sådan som Josef havde sagt.+ Hungersnøden ramte alle lande, men i hele Egypten var der brød.*+ ⁵⁵  Efterhånden sultede også hele Egypten, og folket gav sig til at råbe til Farao efter brød.+ Så sagde Farao til alle egypterne: “Gå til Josef, og gør som han siger.”+ ⁵⁶  Hungersnøden bredte sig over hele jordens flade.+ Så åbnede Josef for alle kornlagrene og solgte til egypterne,+ for hungersnøden var meget streng i Egypten. ⁵⁷  Folk fra hele jorden kom nu til Egypten for at købe korn af Josef, for hungersnøden var meget streng på hele jorden.+