Peters Første Brev 5:1-14

5  Som en medældste og en der har været vidne til Kristus’ lidelser, og som en der har del i den herlighed der skal åbenbares,+ giver jeg denne tilskyndelse* til de ældste iblandt jer:  Vær hyrder for Guds hjord,+ som I har ansvaret for. Tjen som tilsynsmænd,* ikke tvungent men villigt, sådan som Gud ønsker.+ Gør det ikke for at skaffe jer personlige fordele+ men af iver.  I skal heller ikke spille herrer over dem der udgør Guds arv,+ men tværtimod være eksempler for hjorden.+  Og når den øverste hyrde+ er blevet gjort kendt, vil I modtage herlighedens krone, som aldrig visner.+  På samme måde skal I yngre mænd underordne jer de ældre mænd.*+ Ja, I skal alle opføre jer ydmygt* over for hinanden, for Gud er imod de stolte, men de ydmyge viser han ufortjent godhed.+  Derfor skal I ydmyge jer under Guds stærke hånd så han kan ophøje jer når tiden er inde til det.+  Kast alle jeres bekymringer på ham,+ for han har omsorg for jer.+  Bevar fornuftens fulde brug,* og hold jer vågne!+ Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve for at finde et bytte.*+  Stå ham imod,+ og vær stærke i troen – I ved jo at jeres brødre i hele verden* kommer ud for den samme slags lidelser.+ 10  Men efter at I en kort tid har udholdt lidelser, vil al ufortjent godheds Gud, han der kaldte jer til sin evige herlighed+ og til at være forenet med Kristus, selv fuldende jeres oplæring. Han vil gøre jer faste,+ han vil gøre jer stærke,+ han vil stille jer på sikker grund. 11  Ham tilhører magten for evigt. Amen. 12  Ved hjælp af Silvanus,*+ som jeg betragter som en trofast bror, har jeg skrevet disse få ord til jer for at opmuntre jer og for at forsikre jer om at dette er den ægte ufortjente godhed fra Gud. Hold fast ved den. 13  Hun* som er i Babylon, og som er udvalgt ligesom I er det, sender jer sine hilsner. Det gør min søn Markus+ også. 14  Hils hinanden med et kærligt kys. Jeg beder til at alle I der er forenet med Kristus, må have fred.

Fodnoter

Eller “formaning”.
Eller “Våg omhyggeligt over den”.
Eller “de ældste”.
Eller “iføre jer ydmyghed”.
Eller “Vær ædru”.
Eller “og leder efter nogen han kan æde”.
Eller “hele samfundet af jeres brødre i verden”.
Også kaldet Silas.
Henviser muligvis til en menighed.

Studienoter

Medieindhold