Første Samuelsbog 6:1-21

6  Jehovas ark+ var i filistrenes område i syv måneder.  Filistrene tilkaldte præsterne og spåmændene+ og spurgte dem: “Hvad skal vi gøre med Jehovas ark? Fortæl os hvordan vi skal sende den tilbage til det sted hvor den hører til.”  De svarede: “Hvis I sender Jehovas, Israels Guds, ark tilbage, skal I ikke sende den afsted uden en offergave. I må endelig sende et skyldoffer med den tilbage.+ Det er kun på den måde I kan blive helbredt og finde ud af hvorfor han stadig straffer jer.”  Så spurgte de: “Hvad skal vi sende med som skyldoffer til ham?” De svarede: “Send fem guldhæmorroider og fem guldmus, en for hver af filistrenes fyrster.+ For I og jeres fyrster er blevet ramt af den samme plage.  I skal lave efterligninger af jeres hæmorroider og af de mus+ der ødelægger landet, og I skal ære Israels Gud. Måske vil han så ikke længere lade sin hånd hvile så tungt på jer og jeres gud og jeres land.+  Ja, hvorfor skulle I gøre jeres hjerte hårdt ligesom Farao og egypterne gjorde deres hjerte hårdt?+ Da Han behandlede dem strengt,+ var de nødt til at sende Israel væk og lade dem gå.+  Byg nu en ny vogn, og tag to køer der har kalve, og som aldrig har haft et åg på. Spænd køerne for vognen, men tag deres kalve med hjem igen.  Tag Jehovas ark og sæt den på vognen, og læg tingene af guld som I sender til ham som et skyldoffer, i en kasse ved siden af den.+ Send den så afsted,  og se hvad der sker. Hvis den tager vejen mod Bet-Shemesh,+ er det ham der har bragt denne store ulykke over os. Men hvis ikke, så ved vi at det ikke var hans hånd der ramte os. Det var bare et tilfælde.” 10  Det gjorde mændene så. De hentede to køer der havde kalve, og spændte dem for vognen, og kalvene lukkede de inde i kostalden. 11  Derefter satte de Jehovas ark på vognen sammen med kassen med guldmusene og efterligningerne af hæmorroiderne. 12  Køerne gik så lige frem ad vejen mod Bet-Shemesh.+ De blev på vejen, og de brølede mens de gik. De drejede hverken af til højre eller til venstre, og filistrenes fyrster gik efter dem helt til grænsen mod Bet-Shemesh. 13  Folk i Bet-Shemesh var ved at høste hvede på sletten i dalen.* Da de kiggede op, så de arken og blev ude af sig selv af glæde ved synet. 14  Vognen kom ind på den mark der tilhørte Josva fra Bet-Shemesh, og standsede ved en stor sten. Så kløvede de træet fra vognen, og de ofrede køerne+ som et brændoffer til Jehova. 15  Levitterne+ tog Jehovas ark og kassen med guldtingene ned og satte dem på den store sten. Samme dag bragte mændene fra Bet-Shemesh+ brændofre og slagtofre til Jehova. 16  Filistrenes fem fyrster så det og vendte tilbage til Ekron samme dag. 17  Det her er de guldhæmorroider som filistrene sendte til Jehova som et skyldoffer:+ en for Ashdod,+ en for Gaza, en for Ashkalon, en for Gat,+ en for Ekron.+ 18  Og antallet af guldmus svarede til antallet af byer som tilhørte filistrenes fem fyrster – både de befæstede byer og byerne på landet. Og den store sten som de satte Jehovas ark på, står den dag i dag som et vidne på den mark der tilhørte Josva fra Bet-Shemesh. 19  Men Gud slog mændene fra Bet-Shemesh ihjel, for de havde set på Jehovas ark. Han slog 50.070* blandt folket ihjel, og folket sørgede fordi Jehova havde dræbt så mange af dem.+ 20  Bet-Shemeshs mænd spurgte derfor: “Hvem kan holde stand mod Jehova, denne hellige Gud?+ Kan han ikke forlade os og tage hen til nogen andre?”+ 21  De sendte så bud til indbyggerne i Kirjat-Jearim+ og sagde: “Filistrene har sendt Jehovas ark tilbage. Kom herned og tag den med jer op.”+

Fodnoter

Eller “lavningen”.
Bogst.: “70 mand, 50.000 mand”.

Studienoter

Medieindhold