Anden Krønikebog 13:1-22
13 I kong Jeroboams 18. år blev Abija konge over Juda.+
2 Han regerede tre år i Jerusalem. Hans mor hed Mikaja+ og var datter af Uriel fra Gibea.+ Der var krig mellem Abija og Jeroboam.+
3 Så Abija gik i krig med en hær på 400.000 stærke, kamptrænede* krigere.+ Og Jeroboam stillede op i kampformation mod ham med 800.000 kamptrænede* mænd, stærke krigere.
4 Abija stillede sig på Semarajimbjerget, der ligger i Efraims bjergland, og sagde: “Hør på mig, Jeroboam og hele Israel.
5 Ved I ikke at Jehova, Israels Gud, ved en saltpagt*+ gav David og hans sønner+ kongemagten over Israel for evigt?+
6 Men Jeroboam,+ Nebats søn, Davids søn Salomons tjener, rejste sig mod sin herre og gjorde oprør.+
7 Og nogle uduelige lediggængere sluttede sig til ham. De blev stærkere end Salomons søn Rehabeam, for han var ung og usikker, og han kunne ikke klare sig imod dem.
8 Og nu tror I at I kan klare jer imod Jehovas kongedømme der tilhører Davids sønner, bare fordi I er en stor folkemængde og har de guldkalve Jeroboam lavede til jer som guder.+
9 Har I ikke fordrevet Jehovas præster,+ Arons efterkommere, og levitterne, og har I ikke udnævnt jeres egne præster ligesom folk i andre lande?+ Enhver der kom* med en ungtyr og syv væddere, kunne blive præst for noget der ikke er guder.
10 Vi har derimod Jehova som vores Gud,+ og vi har ikke forladt ham. Vores præster, Arons efterkommere, udfører tjeneste for Jehova, og levitterne hjælper til med arbejdet.
11 Hver morgen og hver aften+ lader de røg fra brændofre stige op til Jehova sammen med vellugtende røgelse,+ og det stablede brød*+ ligger på bordet af rent guld, og hver aften tænder de guldlampestanderen+ og dens lamper,+ for vi overholder vores forpligtelser over for Jehova vores Gud, men I har forladt ham.
12 Den sande Gud er med os og leder os. Hans præster er her med signaltrompeterne for at blæse til krig imod jer. Israels mænd, kæmp ikke mod Jehova, jeres forfædres Gud, for det vil ikke lykkes for jer.”+
13 Men Jeroboam sendte en styrke ud for at foretage et bagholdsangreb så hovedstyrken var foran Judas mænd og bagholdet var bag dem.
14 Da Judas mænd vendte sig om, så de at de blev angrebet både forfra og bagfra. Så de råbte til Jehova+ mens præsterne blæste i trompeterne.
15 Judas mænd udstødte et krigsråb, og da de udstødte råbet, lod den sande Gud Jeroboam og hele Israel lide nederlag foran Abija og Juda.
16 Israelitterne flygtede for Juda, og Gud overgav dem til dem.
17 Abija og hans folk nedslagtede dem, og der døde 500.000 af Israels kamptrænede* mænd.
18 Sådan blev Israels mænd ydmyget den dag, men Judas mænd var stærkere fordi de stolede på* Jehova, deres forfædres Gud.+
19 Abija forfulgte Jeroboam og erobrede byer fra ham, nemlig Betel+ og dens småbyer, Jeshana og dens småbyer og Efrajin+ og dens småbyer.
20 Og Jeroboam fik aldrig sin styrke tilbage i Abijas tid. Så slog Jehova ham, og han døde.+
21 Men Abija blev stærkere. Han havde 14 hustruer,+ og han blev far til 22 sønner og 16 døtre.
22 Resten af Abijas historie, både det han gjorde, og det han sagde, er nedskrevet i profeten Iddos skrifter.*+
Fodnoter
^ Bogst.: “udvalgte”.
^ Bogst.: “udvalgte”.
^ Dvs. en permanent pagt der ikke kan ændres.
^ Bogst.: “kom og fyldte sin hånd”.
^ Dvs. skuebrødene.
^ Bogst.: “udvalgte”.
^ Bogst.: “støttede sig til”.
^ Eller “udlægning; kommentar”.