Anden Mosebog 20:1-26
20 Så talte Gud alle disse ord:+
2 “Jeg er Jehova din Gud, som førte dig ud af Egypten, ud af slavehuset.+
3 Du må ikke have andre guder end mig.*+
4 Du må ikke lave dig en udskåret figur eller en efterligning af noget som helst der er oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandene under jorden.+
5 Du må ikke bøje dig for dem eller blive lokket til at tilbede dem,+ for jeg, Jehova din Gud, er en Gud der kræver at man kun tilbeder mig.*+ Når det gælder dem der hader mig, lader jeg straffen for fædres overtrædelse komme over deres sønner, ja, over tredje og fjerde generation,
6 men jeg viser loyal kærlighed mod den tusinde generation af dem der elsker mig og holder mine bud.+
7 Du må ikke bruge Jehova din Guds navn på en uværdig måde,+ for Jehova vil ikke undlade at straffe den som bruger hans navn på en uværdig måde.+
8 Husk sabbatsdagen og hold den hellig.+
9 I seks dage skal du gøre alt dit arbejde,+
10 men den syvende dag er en sabbat for Jehova din Gud. Du må ikke udføre noget som helst arbejde, hverken du eller din søn eller din datter eller din træl eller din trælkvinde eller dit husdyr eller udlændingen der bor i dine byer.*+
11 For på seks dage skabte Jehova himlen, jorden og havet og alt hvad de rummer, og han gav sig til at hvile på den syvende dag.+ Det er derfor Jehova har velsignet sabbatsdagen og gjort den hellig.
12 Vis din far og din mor ære+ så du kan leve længe i det land som Jehova din Gud vil give dig.+
13 Du må ikke myrde.+
14 Du må ikke begå ægteskabsbrud.+
15 Du må ikke stjæle.+
16 Du må ikke vidne falsk mod nogen.*+
17 Du må ikke begære en andens* hus. Du må ikke begære hans hustru+ eller hans træl eller hans trælkvinde eller hans okse eller hans æsel eller noget som helst der tilhører ham.”+
18 Hele folket var vidne til at det tordnede og lynede; de hørte lyden af hornet og så røgen fra bjerget. Det fik dem til at ryste, og de blev stående et stykke væk.+
19 De sagde til Moses: “Du skal tale til os, så vil vi høre efter, men lad ikke Gud tale til os, for så er vi bange for at vi dør.”+
20 Så sagde Moses til folket: “Vær ikke bange, den sande Gud er nemlig kommet for at sætte jer på prøve+ så I kan blive ved med at frygte ham og ikke synde.”+
21 Folket blev stående et stykke væk, men Moses gik tættere på den mørke sky hvor den sande Gud var.+
22 Jehova sagde til Moses: “Sig til israelitterne: ‘I har selv set at jeg talte til jer fra himlen.+
23 I må ikke lave guder af sølv eller guld, for I må ikke tilbede andre guder ved siden af mig.+
24 Et alter af jord skal du lave til mig, og på det skal du ofre dine brændofre, dine fællesskabsofre* og dine får, geder og okser. På ethvert sted hvor jeg vælger at lade mit navn blive husket,+ vil jeg komme til dig og velsigne dig.
25 Hvis du laver et alter af sten til mig, må du ikke bygge det af tilhuggede sten.+ For hvis du bearbejder stenene med din mejsel, vanhelliger du altret.
26 Og du må ikke gå op til mit alter ad trappetrin for at dine kønsdele* ikke skal blive blottet over det.’
Fodnoter
^ Eller “i trods mod mig”. Bogst.: “imod mit ansigt”.
^ Eller “kræver udelt hengivenhed”.
^ Bogst.: “inden for dine porte”.
^ Eller “dit medmenneske”.
^ Eller “dit medmenneskes”.
^ Eller “dine fredsofre”.
^ Bogst.: “din nøgenhed”.