Fjerde Mosebog 20:1-29
20 I den første måned kom hele forsamlingen af israelitter til Zins ørken, og folket slog sig ned i Kadesh.+ Det var der Mirjam+ døde og blev begravet.
2 Men der var ikke vand til folket,+ og de samlede sig derfor mod Moses og Aron.
3 Folket skældte Moses ud+ og sagde: “Bare vi også var døde da vores brødre døde foran Jehova!
4 Hvorfor har I ført Jehovas menighed ud i denne ørken så vi og vores kvæg skal dø her?+
5 Og hvorfor har I ført os ud af Egypten og bragt os til dette elendige sted?+ Her er ikke korn og figner og vinstokke og granatæbler, og der er intet vand at drikke.”+
6 Så forlod Moses og Aron menigheden og gik hen til mødeteltets indgang og kastede sig ned med ansigtet mod jorden, og Jehovas herlighed viste sig for dem.+
7 Så sagde Jehova til Moses:
8 “Tag staven, og kald folket sammen, du og din bror, Aron. Tal til klippen for øjnene af dem så den giver vand. Du skal få vand til at strømme ud til dem fra klippen og give folket og kvæget noget at drikke.”+
9 Moses tog staven som lå foran Jehova,+ sådan som Han havde befalet ham.
10 Moses og Aron kaldte så menigheden sammen foran klippen, og Moses sagde til dem: “Hør nu, I oprørere! Forlanger I at vi får vand til at strømme ud til jer fra denne klippe?”+
11 Så løftede Moses hånden og slog to gange på klippen med sin stav, og vandet fossede ud, og folket og kvæget begyndte at drikke.+
12 Senere sagde Jehova til Moses og Aron: “Fordi I ikke troede på mig og helligede mig for øjnene af folket, kommer I ikke til at føre denne menighed ind i det land som jeg vil give den.”+
13 Det er Meribas* vand,+ hvor israelitterne skældte ud på Jehova så han helligede sig blandt dem.
14 Så sendte Moses sendebud fra Kadesh til Edoms konge:+ “Sådan siger din bror Israel:+ ‘Du kender alle de vanskeligheder vi har været ude for.
15 Vores forfædre tog til Egypten,+ og vi boede i Egypten i mange år,*+ og egypterne behandlede os og vores forfædre dårligt.+
16 Til sidst råbte vi til Jehova,+ og han hørte os og sendte en engel+ og førte os ud af Egypten. Nu er vi her i Kadesh, en by ved grænsen til dit område.
17 Giv os tilladelse til at gå igennem dit land. Vi går ikke igennem nogen mark eller vingård, og vi drikker ikke vand af nogen brønd. Vi går ad Kongevejen uden at gå til højre eller venstre indtil vi er kommet igennem dit område.’”+
18 Men Edom sagde til ham: “Du må ikke gå igennem vores område. Hvis du gør det, rykker jeg ud og møder dig med sværdet.”
19 Israelitterne sagde til ham: “Vi vil gå op ad landevejen; og hvis vi og vores hjorde drikker dit vand, vil vi betale for det.+ Vi ønsker bare at gå igennem området.”+
20 Alligevel sagde han: “Du må ikke gå igennem.”+ Så rykkede Edom ud for at møde ham med en stor og stærk hær.*
21 Edom nægtede altså at lade Israel gå igennem hans område. Israel gik derfor uden om ham.+
22 Israels folk, hele forsamlingen, brød op fra Kadesh og kom til bjerget Hor.+
23 Så sagde Jehova til Moses og Aron ved bjerget Hor ved grænsen til Edoms land:
24 “Aron skal samles til sit folk.*+ Han vil ikke komme ind i det land jeg vil give israelitterne, for I trodsede begge to min befaling angående Meribas vand.+
25 Før Aron og hans søn Eleazar op på bjerget Hor.
26 Tag Arons klæder af+ og giv hans søn Eleazar+ dem på, og Aron skal dø der.”*
27 Så gjorde Moses sådan som Jehova havde befalet, og for øjnene af hele forsamlingen gik de op på bjerget Hor.
28 Moses tog Arons klæder af og gav hans søn Eleazar dem på. Så døde Aron på toppen af bjerget.+ Og Moses og Eleazar gik ned fra bjerget.
29 Da folket forstod at Aron var død, sørgede hele Israel over ham i 30 dage.+
Fodnoter
^ “Meriba” betyder “strid”.
^ Bogst.: “dage”.
^ Bogst.: “med et tungt folk og en stærk hånd”.
^ Et poetisk udtryk for døden.
^ Bogst.: “vil blive samlet og dø der”.