Dommerne 15:1-20

15  Noget tid senere, under hvedehøsten, tog Samson ned for at besøge sin hustru, og han havde et gedekid med. Han sagde: “Jeg ønsker at gå ind til min hustru i soveværelset.”* Men hendes far gav ham ikke lov til at gå derind.  Faren sagde: “Jeg var helt sikker på at du hadede hende.+ Derfor gav jeg hende til din brudesvend.+ Er hendes yngre søster ikke kønnere end hende? Tag dog hende i stedet for.”  Men Samson sagde til dem: “Denne gang kan filistrene ikke give mig skylden når det kommer til at gå ud over dem.”  Samson gik nu ud og fangede 300 ræve. Så tog han nogle fakler, bandt rævenes haler sammen to og to og satte en fakkel mellem hvert halepar.  Så tændte han faklerne og sendte rævene ud på filistrenes marker, hvor der stadig stod korn. Han satte ild til alt, både neg og uhøstet korn, vingårde og olivenlunde.  Filistrene spurgte: “Hvem har gjort det?” Man sagde til dem: “Det har Samson. Hans svigerfar, timnitten, tog nemlig hans hustru og gav hende til hans brudesvend.”+ Så gik filistrene hen og brændte hende og hendes far ihjel.+  Samson sagde nu til dem: “Hvis det er sådan I opfører jer, bliver jeg ved indtil jeg har fået hævn over jer.”+  Så slog han dem ned en efter en* så filistrene led et stort tab. Bagefter tog han ned og boede i en hule* i Etamklippen.  Senere kom filistrene og slog lejr i Juda, og de strejfede omkring og plyndrede i Lehi.+ 10  Judas mænd spurgte dem: “Hvorfor angriber I os?” Til det svarede de: “Vi er kommet for at fange* Samson og gøre det samme mod ham som han gjorde mod os.” 11  Så gik 3.000 mænd fra Juda ned til hulen* i Etamklippen og sagde til Samson: “Er du ikke klar over at det er filistrene der hersker over os?+ Hvorfor har du så gjort det her mod os?” Han sagde til dem: “Jeg har gjort det samme mod dem som de har gjort mod mig.” 12  Men de sagde til ham: “Vi er kommet for at tage dig til fange* og udlevere dig til filistrene.” Så sagde Samson: “Sværg på at I ikke selv vil slå mig ihjel.” 13  De sagde til ham: “Nej, vi vil bare binde dig og udlevere dig til dem, men vi vil ikke dræbe dig.” Så bandt de ham med to nye reb og førte ham væk fra klippen. 14  Han nåede til Lehi, og filistrene råbte triumferende da de mødte ham. Så gav Jehovas ånd ham styrke,+ og rebene om hans arme blev som svedne hørtråde og faldt af hans hænder som om de smeltede.+ 15  Han fandt nu et frisk kæbeben fra en æselhingst; han rakte hånden ud og tog det og slog 1.000 mand ihjel med det.+ 16  Derefter sagde Samson: “Med en æselkæbe – én dynge, to dynger! Med en æselkæbe slog jeg 1.000 mand ihjel.”+ 17  Da han havde sagt det, kastede han kæbebenet fra sig, og han kaldte stedet Ramat-Lehi.*+ 18  Nu blev han meget tørstig, og han kaldte på Jehova og sagde: “Det var dig der gav din tjener denne store sejr. Skal jeg nu dø af tørst og falde i hænderne på de uomskårne?” 19  Så fik Gud et hulrum der var i Lehi, til at revne, og der strømmede vand ud af det.+ Da han drak, fik han sine kræfter igen,* og han livede op. Derfor gav han stedet navnet En-ha-Kore,* og det findes i Lehi den dag i dag. 20  Og Samson var dommer i Israel i filistrenes dage i 20 år.+

Fodnoter

Eller “det inderste rum”.
Eller “slog han dem sønder og sammen”. Bogst.: “slog han dem ben på hofte”.
Eller “kløft”.
Eller “binde”.
Eller “kløften”.
Eller “binde dig”.
Betyder “kæbehøjen”.
Bogst.: “vendte hans ånd tilbage”.
Betyder “den kaldendes kilde”.

Studienoter

Medieindhold