Job 12:1-25

12  Job svarede så:   “I er virkelig folk der ved besked.* Når I dør, er det slut med al visdom!   Men jeg har også forstand på noget.* Jeg står ikke tilbage for jer. Det I har sagt, er det ikke noget alle ved?   Jeg er blevet til grin for mine venner,+og jeg råber til Gud for at få svar.+ En retfærdig og uskyldig mand er til grin!   Et ubekymret menneske ler ad ulykkerog tror at de kun rammer folk der ikke står fast på fødderne.*   Røverne har fred i deres telte,+og de der provokerer Gud, er trygge;+de går med deres gud i hænderne.   Men prøv at spørge dyrene, så vil de belære dig,og spørg himlens fugle, de vil give dig svar.   Eller betragt* jorden, og den vil belære dig;og havets fisk vil give dig besked.   Hvem blandt alle disse ved ikkeat det er Jehovas hånd der har skabt dem? 10  I hans hånd er alle levende skabningers livog alle menneskers åndedræt.*+ 11  Prøver øret ikke ordeneligesom tungen* smager på maden?+ 12  Findes visdom ikke hos de gamle,+og bliver man ikke klog når man har levet længe? 13  Hos Gud er der visdom og styrke;+han har indsigt og kan give råd.+ 14  Når han river noget ned, kan det ikke bygges op igen;+det han har lukket, kan intet menneske åbne. 15  Når han holder vandene tilbage, tørrer alting ud;+når han sender dem afsted, overskyller de jorden.+ 16  Hos ham er der styrke og praktisk visdom;+både den der farer vild, og den der fører vild, tilhører ham. 17  Han lader rådgivere gå barfodede,*og han gør dommere til tåber.+ 18  Han løser de bånd som konger har lagt om andre,+og lægger et bælte om livet på dem selv. 19  Han lader præster gå barfodede,+og han vælter dem der sidder på magten.+ 20  Han gør betroede rådgivere mundlammeog fratager gamle mænd* deres fornuft. 21  Han overøser fremtrædende mænd med foragt+og gør de magtfulde svage.* 22  Han afslører det der ligger skjult i mørke,+og han bringer det dybe mørke frem i lyset. 23  Han lader nationer vokse sig stærke for at ødelægge dem,han gør nationer store for at føre dem i eksil. 24  Han fratager folkets ledere deres fornuft*og lader dem strejfe om i øde, ufremkommelige områder.+ 25  De famler rundt i mørke,+ hvor der ikke er noget lys,han lader dem flakke om som fulde mænd.+

Fodnoter

Bogst.: “I er folket”.
Bogst.: “jeg har også et hjerte”.
Eller “folk hvis fødder glider”.
Eller muligvis: “tal med”.
Bogst.: “ånden i hvert menneskes kød”.
Bogst.: “ganen”.
Eller “fratager rådgivere alt”.
Eller “ældste”.
Bogst.: “løser de magtfuldes bælte”.
Bogst.: “fjerner hjertet hos folkets ledere”.

Studienoter

Medieindhold