Ifølge Lukas 14:1-35

14  På en sabbat gik han hen for at spise et måltid hos en af farisæernes ledere,+ og de holdt skarpt øje med ham. 2  Og en mand der led af vand i kroppen, stod foran ham. 3  Det fik Jesus til at spørge de lovkyndige og farisæerne: “Er det tilladt at helbrede på sabbatten, eller er det ikke?”+ 4  Men de svarede ikke. Så rørte han ved manden, helbredte ham og sendte ham bort. 5  Og han sagde til dem: “Hvem af jer vil ikke straks trække sin søn eller okse op hvis en af dem falder i en brønd+ på sabbatten?”+ 6  Det kunne de ikke svare på. 7  Han lagde mærke til at gæsterne udvalgte sig de bedste pladser,+ så han fortalte dem en lignelse: 8  “Når du bliver inviteret til en bryllupsfest, så tag ikke den bedste plads.+ Der er måske inviteret en som er mere betydningsfuld end dig. 9  Så vil den der inviterede jer begge, komme og sige til dig: ‘Giv denne mand din plads.’ Det vil være pinligt for dig når du så må gå hen og tage den plads der er længst væk. 10  Tværtimod skal du som gæst gå hen og vælge den plads der er længst væk, så værten vil sige til dig når han kommer: ‘Ven, ryk nærmere.’ Så bliver det til ære for dig for øjnene af alle de andre gæster.*+ 11  For den der ophøjer sig selv, vil blive ydmyget, og den der ydmyger sig selv, vil blive ophøjet.”+ 12  Derefter sagde han også til manden der havde inviteret ham: “Når du giver middagsmad eller aftensmad, så invitér ikke dine venner, dine brødre, din familie eller dine rige naboer. Måske vil de så invitere dig til gengæld, og det ville være at betale dig tilbage.+ 13  Nej, når du holder en fest, så invitér fattige, lamme, halte og blinde.+ 14  Så vil du være lykkelig, de har nemlig ikke noget at give dig til gengæld.+ For du vil blive belønnet når de retfærdige opstår fra de døde.”+ 15  En af de andre gæster hørte det og sagde til ham: “Lykkelig er den der får lov til at lægge sig til bords i Guds rige.” 16  Jesus sagde til ham: “Der var en mand som ville holde en stor festmiddag,+ og han inviterede mange. 17  Da middagen var klar, sendte han sin træl ud for at sige til de inviterede: ‘Kom, for nu er alt parat.’ 18  Men så begyndte de alle sammen at komme med undskyldninger.+ Den første sagde til ham: ‘Jeg har købt en mark, og jeg er nødt til at gå ud og se på den, så du må have mig undskyldt.’ 19  En anden sagde: ‘Jeg har købt fem par okser, og jeg er på vej hen for at se nærmere på dem, så du må have mig undskyldt.’*+ 20  En anden igen sagde: ‘Jeg er lige blevet gift, og derfor kan jeg ikke komme.’ 21  Trællen kom nu tilbage og fortalte det til sin herre. Så blev husets herre vred og sagde til sin træl: ‘Skynd dig ud på byens gader og stræder, og bring de fattige, lamme, blinde og halte herind.’ 22  Lidt senere sagde trællen: ‘Herre, jeg har gjort det du bad mig om, men der er plads til flere.’ 23  Og herren sagde til trællen: ‘Gå ud på vejene og småvejene uden for byen, og overtal folk dér til at komme ind, så mit hus kan blive fyldt.+ 24  For jeg siger jer: Ingen af dem der var inviteret, skal smage min festmiddag.’”+ 25  Store folkeskarer gik nu med ham, og han vendte sig om og sagde til dem: 26  “Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor og hustru og sine børn og brødre og søstre, ja, endda sit eget liv,+ kan han ikke være min discipel.+ 27  Den der ikke bærer sin torturpæl og følger efter mig, kan ikke være min discipel.+ 28  For eksempel: Hvem af jer som gerne vil bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har råd til at gøre det færdigt? 29  Ellers får han måske lagt fundamentet men kan ikke fuldføre det, og alle der ser det, begynder at gøre nar af ham 30  og sige: ‘Denne mand gik i gang med at bygge, men kunne ikke fuldføre det.’ 31  Eller hvilken konge som vil marchere i krig mod en anden konge, sætter sig ikke først ned og drøfter med sine rådgivere om han med 10.000 mand er stærk nok til at klare sig mod den der kommer imod ham med 20.000?+ 32  Hvis han ikke kan det, sender han en delegation ud for at bede om fred mens den anden konge stadig er langt væk. 33  Tag ikke fejl. Ingen af jer kan være min discipel hvis han ikke siger farvel til* alt hvad han har.+ 34  Salt er bestemt en god ting. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan det så krydres med?+ 35  Det kan hverken bruges i jord eller i gødning. Man smider det ud. Lad den der har ører at høre med, høre efter.”+

Fodnoter

^ Eller “dem der ligger til bords sammen med dig”.
^ Eller “jeg beder dig: Hav mig undskyldt”.
^ Eller “giver afkald på”.

Studienoter

vand i kroppen: Eller “ødemer”, en unormal ophobning af væske i kroppen som gav sig udslag i hævelser. Tilstanden har været omtalt af læger i oldtiden, lige siden Hippokrates, der var en græsk læge i det femte og fjerde århundrede f.v.t., levede. Vand i kroppen, som kunne være et symptom på en fremskreden svækkelse af kroppens vitale organer, var en frygtet sygdom som ofte var tegn på at personen pludseligt ville dø. Nogle mener at farisæerne ville lokke Jesus i en fælde ved at føre denne mand til ham på en sabbat, for vers 1 siger: “De holdt skarpt øje med ham.” Det er et af mindst seks mirakler som kun nævnes i Lukasevangeliet. – Se “Introduktion til Lukas”.

lignelser: Eller “illustrationer”. Det græske ord parabole, som bogstaveligt betyder “at stille ved siden af (sammen)”, kan bruges om en sammenligning, et ordsprog eller en illustration. Jesus forklarede ofte noget ved at ‘stille det ved siden af’, eller sammenligne det med, noget der minder om det. (Mr 4:30) Hans lignelser var korte og som regel opdigtede historier som man kunne drage en moralsk eller åndelig lære af.

en lignelse: Eller “en illustration.” – Se studienote til Mt 13:3.

de bedste pladser: Ved festmåltider på Jesus’ tid lå gæsterne på divaner der stod på tre sider af et bord. De der serverede, havde adgang til bordet fra den fjerde side. Antallet af divaner varierede alt efter størrelsen på bordet. Der kunne ligge fire til fem personer på en divan, men normalt lå der tre. Hver gæst lå med hovedet tæt ved bordet, støttede venstre albue på en pude og spiste med højre hånd. Eftersom der oftest lå tre på en divan, kunne man enten få den bedste plads, den mellemste eller den der var længst væk.

lægge sig til bords: Eller “holde måltid”. Bogst.: “spise brød”. På Bibelens tid var brød så vigtig en del af kosten at udtrykket “spise brød” på både hebraisk og græsk betyder “spise (et måltid)”. Det hebraiske udtryk for “spise brød” er ofte blevet gengivet med “spise”. (1Mo 37:25; 2Sa 9:7; 2Kg 4:8) Også i Lu 14:1 betyder det græske udtryk, der er gengivet med “at spise et måltid”, bogstaveligt “at spise brød”.

hader: I Bibelen har ordet hade flere betydningsnuancer. Det kan betegne en følelse af fjendskab der udspringer af ondskab, og som får en til at skade den man hader. Eller det kan være en stærk følelse af modvilje mod nogen eller noget som får en til at undgå at have noget med den person eller ting at gøre. Ordet kan ganske enkelt betyde at elske mindre. For eksempel siges der om Lea at hun “var hadet” af Jakob, og at han elskede Rakel; det betyder blot at han elskede Lea mindre end han elskede Rakel. (1Mo 29:31, fdn.; 5Mo 21:15, fdn.) Ordet bruges også i denne betydning i andre jødiske skrifter fra oldtiden. Jesus mente derfor ikke at hans disciple skulle nære fjendskab mod eller væmmes ved deres familie eller ved sig selv, for det ville ikke stemme med hvad der ellers siges i Bibelen. (Se også Mr 12:29-31; Ef 5:28, 29, 33) I denne sammenhæng kan ordet “hader” gengives med “elsker mindre”.

sit eget liv: Eller “sin egen sjæl”. Betydningen af det græske ord psyche, der almindeligvis oversættes med “sjæl”, må afgøres ud fra sammenhængen. Her sigter det til en persons liv. Jesus’ ord betyder altså at en sand discipel må elske Jesus mere end han elsker sit eget liv, og at han endda må være villig til at miste det hvis det skulle blive nødvendigt. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

torturpæl: Eller “henrettelsespæl”. På klassisk græsk henviste ordet stauros primært til en opretstående pæl eller stolpe. I billedlig forstand kunne det betyde de lidelser og den skam, tortur og endda død en person kunne blive udsat for fordi han var en discipel af Jesus. Det er tredje gang Jesus siger at hans disciple er nødt til at bære en torturpæl; de to tidligere gange er omtalt i (1) Mt 10:38; (2) Mt 16:24; Mr 8:34; Lu 9:23. – Se Ordforklaring.

salt: Et mineral man bruger til at konservere og krydre madvarer med. I denne sammenhæng fokuserede Jesus sikkert på saltets bevarende egenskab. Hans disciple kunne hjælpe andre til at undgå åndeligt og moralsk fordærv.

Salt: Et mineral man bruger til at konservere og krydre madvarer med. – Se studienote til Mt 5:13.

mister sin kraft: Se studienote til Mt 5:13.

mister sin kraft: På Jesus’ tid hentede man ofte salt i området ved Det Døde Hav, og det var blandet med andre mineraler. Hvis saltindholdet forsvandt, ville der kun være en ubrugelig del tilbage der ikke smagte af noget.

Medieindhold

De bedste pladser ved aftensmåltiderne
De bedste pladser ved aftensmåltiderne

I det første århundrede var det almindeligt at man lå til bords når man spiste. Man hvilede sin venstre albue på en pude og spiste med højre hånd. Ifølge den græsk-romerske tradition var der i en typisk spisestue tre sofaer rundt om et lavt spisebord. Romerne kaldte denne type spisestue for en triclinium (latinsk for et græsk ord der betyder “et rum med tre sofaer”). Traditionelt kunne der være ni personer omkring bordet, tre på hver sofa, men det blev almindeligt at bruge længere sofaer så der kunne være flere mennesker. Den plads man fik omkring spisebordet, var forbundet med en grad af ære. Den ene sofa var den mindst ærefulde (A), den anden var mere ærefuld (B), og den tredje var den mest ærefulde (C). Der var også forskel på hvilken plads man fik på sofaen. Man blev anset for at være vigtigere end ham der lå til højre for en, og mindre vigtig end ham der lå til venstre for en. Ved et formelt måltid lå værten normalt på den vigtigste plads (1) på den mindst ærefulde sofa. Ærespladsen var den tredje plads på den midterste sofa (2). Det vides ikke i hvor stor udstrækning jøderne tog denne skik til sig, men det ser ud til at Jesus henviste til den da han lærte sine tilhørere om ydmyghed.

Salt ved bredden af Det Døde Hav
Salt ved bredden af Det Døde Hav

Vandet i Det Døde Hav (Salthavet) er ni gange så saltholdigt som vandet i verdenshavene. (1Mo 14:3) Fordampningen af vand fra Det Døde Hav gav israelitterne adgang til en stor forsyning salt, dette salt var dog af dårlig kvalitet fordi det var blandet med andre mineraler. Israelitterne kan også have skaffet sig salt fra fønikierne, som man mener udvandt det ved inddampning af vand fra Middelhavet. Bibelen omtaler salt som noget der giver maden smag. (Job 6:6) Jesus, som var en mester til at bruge illustrationer hentet fra folks hverdag, brugte salt til at illustrere vigtige åndelige sandheder. I Bjergprædikenen sagde Jesus for eksempel til sine disciple: “I er jordens salt”, det vil sige at de havde en bevarende indflydelse på andre, for de kunne hjælpe dem til at undgå åndeligt og moralsk forfald.

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF BIBELEN (STUDIEUDGAVE)
Lukas 14
Dansk
Læs Bibelen online
https://cms-imgp.jw-cdn.org/img/p/1001070103/univ/art/1001070103_univ_sqr_xl.jpg
nwtsty