Salmerne 22:1-31

Til den der leder musikken. En sang af David der skal synges på “Rådyret ved daggry”.* 22  Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?+Hvorfor redder du mig ikke?Hvorfor hører du ikke mine forpinte råb?+   Min Gud, jeg råber hele dagen, men du svarer ikke,+og om natten kan jeg ikke lade være med at kalde.   Men du er hellig,+du bliver lovprist af hele Israel.*   Vores forfædre satte deres lid til dig;+de stolede på dig, og du frelste dem gang på gang.+   De råbte til dig, og de blev reddet;de stolede på dig og blev ikke skuffet.*+   Men jeg er en orm, ikke en mand;jeg bliver hånet af* mennesker og foragtet af folket.+   Alle der ser mig, gør nar af mig;+de vrænger ad mig, ryster på hovedet og siger:+   “Han lagde sit liv i Jehovas hænder. Lad Ham redde ham!Lad Ham frelse ham, for Han holder så meget af ham!”+   Det var dig der hjalp mig ud af min mors mave,+dig der lod mig ligge trygt ved min mors bryst. 10  Jeg har været betroet i din omsorg* lige fra jeg blev født;fra jeg lå i min mors mave, har du været min Gud. 11  Hold dig ikke langt væk fra mig nu hvor prøvelserne kommer;+der er ingen andre der kan hjælpe mig.+ 12  Jeg er omringet af tyre,+Bashans stærke tyre slår kreds om mig.+ 13  Truende spærrer de gabet op,+som en brølende løve der flår sit bytte.+ 14  Min styrke forsvinder som vand der hældes ud;alle ben i min krop er gået af led. Mit hjerte er blevet som voks;+det smelter væk dybt inde i mig.+ 15  Min styrke er tørret ud som lertøj der er brændt og skåret;+min tunge klæber til ganen;+du bringer mig ned i dødens støv.+ 16  Hunde omringer mig;+de nærmer sig som en flok forbrydere,+som en løve angriber de mine hænder og fødder.+ 17  Jeg kan tælle alle mine knogler.+ Fjenderne står og stirrer på mig. 18  De deler mit tøj imellem sig,og de kaster lod om min klædning.+ 19  Men du, Jehova, bliv ikke ved med at være langt borte.+ Du er min styrke, skynd dig at hjælpe mig!+ 20  Red mig fra sværdet,mit dyrebare liv* fra hundenes kløer;*+ 21  red mig fra løvens gab+ og fra vildoksernes horn;svar mig og red mig! 22  Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre;+midt i menigheden vil jeg lovsynge dig.+ 23  I der har respekt for* Jehova, lovsyng ham!Alle I efterkommere af Jakob, herliggør ham!+Rejs jer i ærefrygt for ham, alle I Israels efterkommere, 24  for han har ikke lukket øjnene for den undertryktes lidelser eller i afsky vendt ryggen til,+og han har ikke skjult sit ansigt for ham.+ Når den undertrykte råbte til Gud om hjælp, hørte han det.+ 25  Jeg vil lovsynge dig i den store menighed;+jeg vil indfri mine løfter foran dem der tilbeder* dig. 26  De ydmyge vil spise og blive mætte;+de der søger Jehova, vil lovsynge ham.+ Må I glæde jer over livet* til evig tid. 27  Fra den ene ende af jorden til den anden vil man huske Jehova og vende sig til ham. Alle nationernes slægter vil bøje sig for dig,+ 28  for kongemagten tilhører dig, Jehova,+du hersker over nationerne. 29  Alle de rige* på jorden skal spise og bøje sig,alle dødelige* skal lægge sig på knæ for ham;ingen af dem kan holde sig selv i live. 30  Deres efterkommere* skal tjene ham;der vil blive forkyndt om Jehova for den kommende generation. 31  De vil komme og fortælle om hans retfærdighed. De vil fortælle dem der bliver født, om det han har gjort.

Fodnoter

Muligvis en melodi eller en musikstil.
Eller “du troner blandt Israels lovsange”.
Eller “blev ikke gjort til skamme”.
Eller “jeg er en skændsel for”.
Bogst.: “Jeg har været kastet på dig”.
Bogst.: “min eneste”, henviser til hans sjæl, eller liv.
Bogst.: “hånd”.
Bogst.: “frygter”.
Bogst.: “frygter”.
Bogst.: “Måtte jeres hjerte leve”.
Bogst.: “de fede”.
Eller “de der går ned i støvet”.
Bogst.: “Et afkom”.

Studienoter

Medieindhold