Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

STÅR DER EN DESIGNER BAG?

Dna’ets lagringskapacitet

Dna’ets lagringskapacitet

COMPUTERBRUGERE skaber enorme mængder digitale data der må lagres for at man kan få adgang til dem. Forskere håber at kunne revolutionere de metoder man bruger i dag til at lagre digitale oplysninger, ved at efterligne et langt bedre system i naturen til lagring af data — dna.

Tænk over dette: Dna, som findes i levende celler, indeholder milliarder af stykker biologisk information. „Vi kan udvinde det fra uldhårede mammutters knogler ... og få det til at give mening,“ siger Nick Goldman fra det europæiske institut for bioinformatik. „Det er også utrolig småt og tæt pakket, og oplagringen kræver ingen strøm. Derfor er det let at sende og opbevare.“ Kan man lagre menneskeskabt data i dna? Ja, svarer forskere.

Forskere har indkodet tekst, billeder og lydfiler i syntetisk dna, meget lig den måde digitale medier oplagrer data på. De kunne senere afkode den lagrede information med 100 procents nøjagtighed. Forskere mener at denne metode på et tidspunkt vil gøre det muligt at lagre data fra omkring 3 millioner cd’er i ét gram kunstigt dna, og at al denne information vil kunne blive bevaret i hundreder om ikke tusinder af år. Dette system har potentiale til at kunne rumme hele verdens digitale arkiv. Dna er derfor blevet kaldt „den ultimative harddisk“.

Hvad mener du? Er dna’ets lagringskapacitet et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?