TRANSOXANIEN. Landet mellem floderne. Tatariet. Turkestan. Der har været mange betegnelser for det område hvor man i dag finder Usbekistan, “usbekernes land”. Helt tilbage fra det 15. århundrede var Usbekistans byer til stor nytte for købmænd der rejste ad Silkevejen, et netværk af veje der forbandt Kina med Middelhavet. I dag er det bomuld der dominerer det usbekiske tekstilmarked. Der bliver også solgt smukke tæpper af bomuld, uld og silke i landet.

Usbekisk kultur har været under indflydelse af mange folkeslag op gennem historien. Adskillige berømte erobrere er marcheret gennem Usbekistans bjerge og ørkner med deres mægtige hære – deriblandt Alexander den Store, som mødte sin elskede Roxane dér, Djengis Khan fra Mongoliet og Timur Lenk, der var født i området og kom til at herske over et af de største imperier i historien.

De mange storslåede og farverige bygningsværker med kupler dækket af blå kakler sætter et særligt præg  på det moderne bylandskab i Usbekistan. Mange af disse bygninger fungerer som skoler.

Silkevejen. Denne handelsrute gik gennem det der i dag er Usbekistan, og var allerede i brug før vor tidsregning. Den havde stor betydning for den internationale handel og blev brugt i vidt omfang indtil man fandt søvejen til Indien i slutningen af det 15. århundrede.

Aralsøen. Som følge af at man har afledt vand i forbindelse med kunstvanding, er Aralsøen, der engang var verdens fjerdestørste sø, i dag ved at forsvinde. Usbekistan forsøger i samarbejde med andre centralasiatiske lande at afhjælpe problemet.

Usbekistans mange alfabeter. Der blev talt mange forskellige sprog i området, og efter muslimernes indtog i det ottende århundrede begyndte man at anvende arabisk. Da landet blev en del af Sovjetunionen, brugte man først det latinske alfabet, og i slutningen af 1930’erne blev det erstattet af det kyrilliske. I 1993 introducerede en ny lov det usbekiske alfabet, som er baseret på de latinske bogstaver.