Gå direkte til indholdet

20. JANUAR 2022
GLOBALE NYHEDER

Nye funktioner i JW Library gør det lettere at bruge Et håb om en lys fremtid

Nye funktioner i JW Library gør det lettere at bruge Et håb om en lys fremtid

I januar 2021 frigav Det Styrende Råd både en ny bog og en ny brochure med titlen Et håb om en lys fremtid. De publikationer og den nye interaktive studiemetode har hjulpet os til at lede bibelstudier på en mere effektfuld måde.

Der er blevet tilføjet nogle nye funktioner i JW Library som gør det lettere for både lærere og elever at bruge bogen og brochuren. Tag dig tid til at lære de nye funktioner godt at kende.

  • Vil du hjælpe din elev til at finde et bestemt afsnit i lektionen? Klik et tilfældigt sted på afsnittet så menuen kommer frem. Klik derefter på Del for at sende et link til det specifikke afsnit.

  • Vil du lytte til en lydindspilning af et bestemt stykke sammen med din elev? Klik på det afsnit du vil lytte til, så menuen kommer frem. Klik derefter på Afspil for at lytte til indspilningen.

  • Hvis den du studerer med, bruger den trykte publikation og du selv bruger den digitale udgave, kan det være at du har brug for at se hvordan den trykte ser ud. Det kan du ved at klikke på Mere (de tre prikker øverst i højre hjørne) og derefter vælge Trykt udgave. For at komme tilbage skal du klikke på samme menu og vælge Digital udgave.

  • Vil du hjælpe dine elever til at se hvor langt de er kommet med kurset? Tilskynd dem til at skrive et personligt mål og datoen for hvornår lektionen er færdiggjort, i boksene der er sidst i hver lektion. De kan også bruge skemaet “Min personlige bibellæsning” for at holde styr på hvor meget de har læst i Bibelen.