Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

JW BROADCASTING

Se videoer på Apple TV

Se videoer på Apple TV

Du kan se samtlige videoer med alle betjeningsmuligheder (pause, spol eller hop frem og tilbage). Se én video eller alle videoer i en kategori eller samling.

(Bemærk: Din Siri-fjernbetjening kan se anderledes ud end den der er vist i denne vejledning).

 Find og afspil en video

Vælg Kategorier øverst på startsiden for at se de tilgængelige videokategorier.

  • Stryg fingeren hen over Touch-overfladen på din Siri-fjernbetjening for at navigere gennem kategorierne. Billedet til den markerede kategori vises lidt større end de andre.

  • Tryk på Touch-overfladen for at vælge den markerede kategori.

Nogle videoer findes under flere kategorier. For eksempel kan videoen Den fortabte søn vender hjem findes under Vidoer, Familien og Teenagere.

Vælg Bland for at afspille alle videoer i en kategori i vilkårlig rækkefælge.

Hver kategori indeholder flere samlinger. Hver række indeholder en samling af videoer. Navnet på samlingen står oven over rækken.

  • Stryg op eller ned for at gå til en anden samling af videoer.

  • Stryg til venstre eller højre for at navigere gennem videoerne i en samling.

Der findes to muligheder for at afspille alle videoer i en samling:

  • Vælg Afspil alle-funktionen for at afspille alle videoerne i samlingen, begyndende med den første.

  • Vælg Bland for at afspille alle videoer i samlingen i vikårlig rækkefølge.

Bemærk: Afspilningen stopper når alle videoerne i samlingen har været vist.

Tryk på Touch-overfladen for at vælge en video og få vist siden med oplysninger om videoen.

Vælg en af de følgende muligheder:

  • Afspil: Afspil videoen fra begyndelsen.

  • Afspil alle: Afspil alle videoer i samlingen, begyndende med den valgte video. Afspilningen stopper når alle videoerne i samlingen har været vist.

  • Genoptag: Genoptag afspilningen af videoen fra hvor du var nået til.

Rækken i bunden af siden med oplysninger om videoen viser andre film i den valgte samling. Stryg ned for at gå til rækken med de andre videoer, og stryg op igen for at gå tilbage til siden med oplysninger om videoen.

 Betjening af afspilning

Når en video afspilles, kan du betjene afspilningen med din Siri-fjernbetjening på følgende måde:

  • Afspil/pause: Sæt videoen på pause. Tryk på den samme knap igen for at fortsætte afspilningen. Du kan også trykke i midten af Touch-overfladen for at afspille eller sætte på pause.

  • Spol tilbage: Når videoen er sat på pause, kan du stryge fingeren til venstre for at spole tilbage mod begyndelsen. Tryk Afspil/pause for at genoptage afspilningen.

  • Spol frem: Når videoen er sat på pause, kan du stryge fingeren til højre for at spole frem mod slutningen. Tryk Afspil/pause for at genoptage afspilningen.

  • Hop frem: For at hoppe ti sekunder frem skal du først placere fingeren på højre side af Touch-overfladen.

  • Når statusindikatoren i bunden af skærmen viser Hop-ikonet, skal du trykke på Touch-overfladen.

  • Hop tilbage: For at hoppe ti sekunder tilbage skal du først placere fingeren på venstre side af Touch-overfladen.

  • Når statusindikatoren i bunden af skærmen viser Hop-ikonet, skal du trykke på Touch-overfladen.

  • Menu: Gå tilbage til siden med oplysninger om videoen.

 Se en af de nyeste eller en af de aktuelle videoer

På startstiden på JW Broadcasting finder du to videosamlinger:

  1. Aktuelt: Videoer der kan have særlig interesse. Det kunne for eksempel være videoer der skal bruges til vores ugentlige møder eller i forbindelse med familiestudie.

  2. Nyeste videoer: De senest tilføjede videoer.