ældste: Bogst.: “ældre mænd”. I Bibelen bruges det græske ord presbyteros hovedsageligt om dem der har en ansvarsfuld stilling eller sidder inde med myndighed i et samfund eller en nation. Selvom udtrykket nogle gange henviser til alder i bogstavelig forstand (som i Lu 15:25; ApG 2:17), anvendes det ikke udelukkende om dem der er højt oppe i årene. Her henviser det til den jødiske nations ledere, der ofte nævnes sammen med de øverste præster og de skriftlærde. Sanhedrinet bestod af mænd fra disse tre grupper. – Mt 21:23; 26:3, 47, 57; 27:1, 41; 28:12; se Ordforklaring: “Ældste; ældre mand”.

ældste: Her henviser det til den jødiske nations ledere, der ofte nævnes sammen med de øverste præster og de skriftlærde. – Se studienote til Mt 16:21.

en offentlig taler: Eller “en advokat”. Det græske ord rhetor har grundbetydningen “en offentlig taler”, men med tiden kom det også til at betegne “en taler i en retssag; en sagfører; en advokat”. Tertullus fremlagde jødernes sag mod Paulus for statholderen Felix i Cæsarea.

indbyggerne i hele riget: Bogst.: “hele den beboede jord”. I bred betydning henviser det græske ord for “verden” (oikoumene) til jorden som menneskets bolig. (Lu 4:5; ApG 17:31; Ro 10:18; Åb 12:9; 16:14) I det første århundrede blev udtrykket også anvendt om det vidtstrakte romerske imperium som jøderne var blevet spredt i. – ApG 24:5.

fra Nazaret: Eller “nazaræeren”. Et beskrivende tilnavn der blev brugt om Jesus, og senere om hans disciple. (ApG 24:5) Blandt jøderne var Jesus et udbredt egennavn, og derfor var det almindeligt at tilføje en ekstra identifikation. På Bibelens tid var det skik og brug at man forbandt folk med det sted de kom fra. (2Sa 3:2, 3; 17:27; 23:25-39; Na 1:1; ApG 13:1; 21:29) Jesus voksede op i byen Nazaret i Galilæa og boede der det meste af sit liv, og det var derfor naturligt at bruge dette udtryk om ham. Ved forskellige lejligheder og af forskellige personer blev han ofte kaldt “Jesus fra Nazaret”. (Mr 1:23, 24; 10:46, 47; 14:66-69; 16:5, 6; Lu 24:13-19; Joh 18:1-7) Jesus accepterede tilnavnet og brugte det også selv. (Joh 18:5-8; ApG 22:6-8) På det skilt Pilatus placerede på torturpælen, skrev han følgende tekst på hebraisk, latin og græsk: “Jesus fra Nazaret, jødernes konge.” (Joh 19:19, 20) Fra og med pinsedagen i år 33 omtalte apostlene og andre ofte Jesus som nazaræeren eller som en der kom fra Nazaret. – ApG 2:22; 3:6; 4:10; 6:14; 10:38; 26:9; se også studienote til Mt 2:23.

en plage: Eller “en ballademager”. Bogst.: “en pest”. Det eneste sted i Bibelen det græske ord for “pest” ellers forekommer, er i Lu 21:11, hvor der er tale om bogstavelig pest, eller epidemier. Her i ApG 24:5 bruges det i overført betydning om en der opfattes som “en plage”, en der skaber problemer, en ballademager eller trussel mod den offentlige orden.

den beboede jord: Se studienote til Lu 2:1.

nazaræernes: Se studienote til Mr 10:47.

sekt: Det græske ord der her er gengivet med “sekt”, hairesis (hvoraf det danske ord “hæretiker”, dvs. en kætter, er afledt), har grundbetydningen “et valg”. Det er sådan ordet anvendes i 3Mo 22:18 ifølge Septuaginta, hvor der tales om at israelitterne bringer “det der er valgt” som offergaver. I De Kristne Græske Skrifter refererer dette ord til en gruppe mennesker der holder sig til bestemte anskuelser eller læresætninger. Det bruges til at beskrive de to fremtrædende grene af jødedommen – farisæerne og saddukæerne. (ApG 5:17; 15:5; 26:5) Ikkekristne omtalte kristendommen som en “sekt” eller “nazaræernes sekt”, da de sikkert betragtede de kristne som en gruppe der havde skilt sig ud fra jødedommen. (ApG 24:5, 14; 28:22) Det græske ord hairesis blev også anvendt om de grupper der opstod inden for den kristne menighed. Jesus lagde stor vægt på enhed og bad i en bøn til Gud om at hans disciple altid måtte være forenet (Joh 17:21), og apostlene var levende interesseret i at bevare den kristne menigheds enhed (1Kt 1:10; Jud 17-19). Hvis menighedens medlemmer delte sig i grupper eller fraktioner, ville det ødelægge enheden. Det græske ord hairesis blev derfor med tiden brugt i en negativ forstand til at beskrive sådanne grupper, nemlig som en fraktion eller en splittende gruppe, en sekt. Uenighed i lærespørgsmål kunne føre til strid, splittelse og endda fjendskab. (Se også ApG 23:7-10). Sektdannelse skulle derfor undgås og blev regnet med blandt “kødets gerninger”. – Ga 5:19-21; 1Kt 11:19; 2Pe 2:1.

Nogle få senere græske håndskrifter og oversættelser fra oldtiden til andre sprog tilføjer, med forskellige variationer i ordlyden, det følgende som dele af vers 6-8: “og ønsker at dømme ham efter vores lov. (7) Men kommandanten Lysias kom op og tog ham med magt ud af vores hænder, (8) idet han befalede at hans anklagere skulle komme til dig.” Men disse ord findes ikke i de ældste og mest pålidelige håndskrifter og er højst sandsynligt ikke en del af den oprindelige tekst i Apostlenes Gerninger. – Se Tillæg A3.

tilbeder: Eller “udfører hellig tjeneste for”. Det græske udsagnsord latreuo har grundbetydningen “at tjene”, men kan i nogle sammenhænge oversættes med “at tilbede”. I Bibelens sprogbrug refererer det græske ord latreuo almindeligvis til at tjene Gud, eller til at udføre tjeneste i forbindelse med tilbedelsen af Gud (Mt 4:10; Lu 1:74; 2:37; 4:8; Ro 1:9; Flp 3:3; 2Ti 1:3; He 9:14; 12:28; Åb 7:15; 22:3), for eksempel i helligdommen eller i templet (He 8:5; 9:9; 10:2; 13:10). I nogle få tilfælde bruges det i forbindelse med falsk tilbedelse – om det at tjene eller tilbede noget der er skabt. – ApG 7:42; Ro 1:25.

oprejst fra døden: Det græske ord anastasis betyder bogstaveligt “at rejse sig; at stå op”. Det forekommer omkring 40 gange i De Kristne Græske Skrifter når der er tale om en opstandelse fra de døde. (Nogle eksempler findes i Mt 22:31; ApG 2:31; 4:2; 17:18, 32; 23:6; 1Kt 15:12, 13). I Septuaginta anvendes anastasis som udsagnsord i Esa 26:19 for at gengive det hebraiske udsagnsord “at leve” der hvor der står: “Dine døde skal leve.” – Se Ordforklaring.

gaver: Eller “barmhjertighedsgaver”. Se Ordforklaring.

officeren: Eller “centurionen”. En centurion havde kommandoen over ca. 100 soldater i den romerske hær.

Berenike: Søster til Herodes Agrippa II. Der gik mange rygter om at de to levede sammen i et incestforhold. Hun blev senere Titus’ elskerinde inden han blev romersk kejser.

Drusilla: Den tredje og yngste datter af den Herodes der omtales i ApG 12:1, dvs. Herodes Agrippa I. Hun blev født omkring år 38 e.v.t. og var søster til Agrippa II, Berenike og Mariamne III. (Se studienote til ApG 25:13 og Ordforklaring: “Herodes”). Statholderen Felix var hendes anden mand. Hun var først gift med den syriske kong Azizus af Emesa, men blev skilt fra ham og giftede sig med Felix omkring år 54 e.v.t., eller da hun var ca. 16 år gammel. Måske var hun til stede da Paulus talte foran Felix om “retfærdighed og selvbeherskelse og den kommende dom”. (ApG 24:25) Da Felix overdrog sit embede til Festus, efterlod han Paulus i forvaring for at blive “populær hos jøderne”, og det var efter nogles mening for at glæde sin unge hustru, som var jøde. – ApG 24:27.