Der er hjælp at hente

FØR i tiden var folk tilbøjelige til at se ned på dem der havde psykiske lidelser, og at undgå dem. Nogle blev udsat for diskrimination på arbejdsmarkedet. Andre blev svigtet af deres egen familie. I mange tilfælde forværrede det blot problemet og forhindrede de syge i at få hjælp.

I de senere årtier har man fået en langt bedre forståelse af depression og bipolar affektiv sindslidelse. Det er nu almindeligt kendt at sygdommene kan behandles. Men det er ikke altid let at få den rette hjælp. Hvorfor ikke?

Tydning af symptomerne

En psykisk lidelse kan ikke diagnosticeres ved hjælp af en blodprøve eller et røntgenbillede. Nej, det kræver at personens adfærd, tankegang og dømmekraft observeres over en længere periode. Der skal være flere symptomer til stede for at man kan stille en diagnose. Problemet er at familie og venner ikke altid gør sig klart at det de ser, er tegn på en psykisk lidelse. „Endog når folk er enige om at en persons adfærd afviger fra det normale,“ skriver dr. David J. Miklowitz, „kan de have meget forskellige meninger om hvad der får personen til at opføre sig på den måde.“

Selv når familien har indset at situationen er alvorlig, kan det være vanskeligt at overbevise den psykisk syge om at han eller hun har brug for lægebehandling. Dr. Mark S. Gold henvender sig til den psykisk syge når han skriver: „Måske tror du virkelig på dine egne depressive tanker — at du ikke dur til noget, så hvorfor søge hjælp når der alligevel ikke er noget håb for sådan en som dig. Måske har du lyst til at gå til læge, men du synes at det er flovt at være deprimeret, at det er din egen skyld. . . . Måske er du ikke klar over at det er en depression du har.“ Men de der lider af svær depression, har afgjort brug for lægebehandling.

 Alle kan naturligvis føle sig nedtrykte nu og da, og det har ikke nødvendigvis noget med en psykisk lidelse at gøre. Men hvad nu hvis følelsen synes mere intens end det? Og hvad nu hvis den fortsætter i længere tid — måske et par uger eller mere? Hvad hvis nedtryktheden desuden forhindrer en i at fungere normalt — på arbejdet, i skolen eller i andre sociale sammenhænge? I så fald vil det være klogt at blive henvist til en læge der kan diagnosticere og behandle psykiske lidelser.

Hvis det viser sig at der er tale om en biokemisk ubalance, vil man måske få ordineret medicin. I andre tilfælde kan det være at der bliver anbefalet samtaleterapi. Nogle gange har det været gavnligt at kombinere de to former for behandling. * Det vigtigste er at man gør noget for at få hjælp. „De psykisk syge er ofte bange, og de skammer sig over deres tilstand,“ siger Lenore, der som nævnt i foregående artikel er maniodepressiv. „Men det der virkelig er en skam, er at have en formodning om at man har et problem og så lade være med at søge den hjælp man har så hårdt brug for.“

Lenore taler af erfaring. „Jeg havde mere eller mindre været bundet til sengen i et helt år,“ siger hun. „Så en dag hvor jeg følte mig lidt bedre tilpas, besluttede jeg at ringe og bestille tid hos lægen.“ Det viste sig at Lenore havde bipolar affektiv sindslidelse, og hun kom i medicinsk behandling. Det blev et vendepunkt i hendes liv. „Jeg føler mig normal når jeg tager min medicin,“ siger hun, „men jeg skal hele tiden minde mig selv om at hvis jeg holder op med at tage den, vender alle symptomerne tilbage.“

Brandon, der lider af depression, har gjort en lignende erfaring. „Som teenager overvejede jeg ofte at begå selvmord fordi jeg følte mig totalt værdiløs,“ siger han. „Det var først da jeg var i 30’erne at jeg gik til læge.“ Ligesom Lenore tager Brandon nu medicin for sin lidelse, men han gør mere end det. „Af hensyn til hele mit velbefindende er jeg både opmærksom på mit sind og min krop. Jeg sørger for at få hvile og tænker på hvad jeg spiser. Derudover fylder jeg sindet og hjertet med positive tanker fra Bibelen.“

Brandon understreger dog at depression er et lægeligt problem — ikke et åndeligt. At erkende dét er grundlæggende for en vellykket behandling. Brandon  fortæller: „Engang sagde en velmenende trosfælle til mig at når der i Galaterbrevet 5:22, 23 står at glæde er en frugt af Guds hellige ånd, må min depression skyldes at jeg har gjort noget der hindrer ånden i at virke. Det gjorde mig endnu mere skyldbetynget og deprimeret. Men så snart jeg fik hjælp, begyndte den mørke sky over mig at lette. Jeg fik det meget bedre! Jeg ville ønske at jeg havde fået hjælp noget før.“

Noget man selv kan gøre

Selv efter at diagnosen er stillet og behandlingen er påbegyndt, kan det være en stadig kamp at have en psykisk lidelse. Kelly, der kæmper med svær depression, er taknemmelig for at være kommet under lægebehandling. Hun har dog fundet ud af at det også er vigtigt at få andres støtte. I begyndelsen var hun tilbageholdende med at bede om hjælp fordi hun nødig ville bebyrde andre. „Jeg måtte ikke alene lære at bede om hjælp, men også at tage imod den,“ siger hun. „Det var først da jeg begyndte at tale åbent om min sygdom, at jeg kunne hindre depressionen i at blive værre.“

Som et af Jehovas Vidner overværer Kelly kristne møder sammen med sine trosfæller. Af og til kan selv disse gode stunder dog være en udfordring. „Jeg føler tit at lyset, de mange mennesker og støjen er for meget. Så begynder jeg at bebrejde mig selv, og depressionen forværres fordi jeg føler at min sygdom må have noget at gøre med at jeg er åndeligt svag.“ Hvordan klarer Kelly den situation? Hun siger: „Jeg har lært at acceptere at depression er en sygdom. Den har intet med min kærlighed til Gud og mine kristne trosfæller at gøre. Den giver ikke et sandt billede af min åndelige tilstand.“

Lucia, som er omtalt tidligere i disse temaartikler, er taknemmelig for den gode lægebehandling hun har fået. „Det der mest af alt har hjulpet mig til at tackle og leve med de stemningsskift der følger  med denne sygdom, har været at opsøge en specialist,“ siger hun. Lucia understreger også nødvendigheden af hvile. „Søvn har stor betydning når man er manisk,“ siger hun. „Jo mindre søvn jeg får, jo mere manisk bliver jeg. Selv når jeg ikke kan falde i søvn, har jeg vænnet mig til at blive liggende og hvile i stedet for at stå op.“

Sheila, der også er omtalt tidligere, har opdaget at det er gavnligt for hende at give udtryk for sine følelser ved at skrive dagbog. Hun kan mærke at det har givet hende et meget mere positivt syn på tilværelsen. Det har dog ikke løst alle problemer. „Når jeg er træt, får jeg af en eller anden grund flere negative tanker,“ siger hun, „men jeg har lært at undertrykke dem eller i hvert fald at lægge en dæmper på dem.“

Trøst fra Guds ord

Bibelen er en styrkende hjælp for mange der plages af „foruroligende tanker“. (Salme 94:17-19, 22) Cherie, for eksempel, har fundet stor opmuntring i Salme 72:12, 13. Her siger salmisten om Guds udnævnte konge, Jesus Kristus: „Han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse.“ Cherie er også blevet opmuntret af apostelen Paulus’ ord i Romerbrevet 8:38, 39: „Jeg er overbevist om at hverken død eller liv eller engle eller regeringer eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller højde eller dybde eller noget andet skabt vil kunne skille os fra Guds kærlighed.“

Elaine, der lider af bipolar affektiv sindslidelse, betragter sit forhold til Gud som et anker. Hun henter stor trøst i salmistens ord: „Et sønderbrudt og knust hjerte ringeagter du ikke, Gud.“ (Salme 51:17) „Det har været en stor trøst at vide at vor kærlige himmelske Fader, Jehova, forstår mig,“ siger hun. „Det har virkelig styrket mig at komme nær til ham i bøn, især i perioder hvor jeg har været meget angst og ked af det.“

Som vi har set, er det meget belastende at have en psykisk lidelse. Men Cherie og Elaine har erfaret at det at have et nært bønsforhold til Gud samt at få den nødvendige behandling har hjulpet dem til at forbedre deres tilværelse. Spørgsmålet er nu hvordan familie og venner kan hjælpe dem der har bipolar affektiv sindslidelse eller depression.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 10]

„Så snart jeg fik hjælp, begyndte den mørke sky over mig at lette. Jeg fik det meget bedre!“ — BRANDON

[Ramme på side 9]

En ægtefælles iagttagelser

„Inden Lucia blev syg, var hun en der hjalp mange med sine gode råd. Selv når folk besøger hende nu i de perioder hvor hun har det godt, føler de sig tiltrukket af hendes varme personlighed. Hvad de færreste ved, er at Lucia svinger mellem dyb depression og mani. Men det er hvad det indebærer at have bipolar affektiv sindslidelse, som hun har haft de sidste fire år.

I den maniske fase er det ikke usædvanligt at Lucia er oppe til klokken et, to eller tre om natten. Hun er fuld af kreative idéer og sprængfyldt med energi. Hun overreagerer på de mindste ting og bruger penge impulsivt. Hun bringer sig selv i de mest farlige situationer fordi hun mener at hun er usårlig, at der ikke er nogen risiko — moralsk, fysisk eller på anden måde. Med denne impulsivitet følger også risikoen for at hun begår selvmord. En manisk periode efterfølges altid af en depressiv periode, der som regel har samme styrke som den overståede mani.

Mit liv har forandret sig markant. Selv om Lucia er i behandling, kan vi måske ikke gøre det samme i dag som vi kunne i går eller kan i morgen. Det afhænger af omstændighederne. Jeg har været nødt til at være mere fleksibel end jeg nogen sinde troede var muligt.“ — Mario.

[Ramme/illustration på side 11]

Når medicin er påkrævet

Nogle mener at det er et tegn på svaghed at tage medicin. Men prøv at betragte det på denne måde: En diabetiker har brug for lægebehandling der kan indbefatte at han skal tage insulinindsprøjtninger. Er det et nederlag? Naturligvis ikke. Insulinet skal blot regulere næringsstoffernes indbyrdes balance i blodet så diabetikeren kan have det godt.

Det er ikke meget anderledes når det drejer sig om at tage medicin for depression eller bipolar affektiv sindslidelse. Selv om mange er blevet hjulpet til bedre at forstå deres sygdom gennem psykoterapi, er det på sin plads at komme med et advarende ord. Hvis der er tale om en kemisk ubalance, kan sygdommen ikke helbredes ved hjælp af logiske ræsonnementer. Steven, der har bipolar affektiv sindslidelse, fortæller: „Den specialist der behandlede mig, brugte denne sammenligning: Du kan give en person alle de køretimer det skal være, men hvis du giver ham en bil uden rat eller bremser, kan han ikke bruge køretimerne til ret meget. Hvis man udelukkende tilbyder samtalebehandling til en der er deprimeret, vil det måske heller ikke kunne bruges til ret meget. Det er først og fremmest hjernens kemiske balance der skal genoprettes.“

[Illustration på side 10]

Bibelen er en styrkende hjælp for mange der plages af negative tanker