Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad skal jeg vide om sociale medier? — 2. del

Hvad skal jeg vide om sociale medier? — 2. del

Unge spørger

Hvad skal jeg vide om sociale medier? — 2. del

Skriv i rækkefølge hvad du mener er vigtigst for dig.

․․․․․ mit privatliv

․․․․․ min tid

․․․․․ mit omdømme

․․․․․ mine venskaber

HVAD skrev du som nummer et? Den side af dit liv, såvel som de tre andre områder, kunne være i fare hvis du bruger et socialt medie.

Skal du overhovedet have en konto på et socialt netværk? Hvis du bor hjemme, er det op til dine forældre. * (Ordsprogene 6:20) Som med næsten enhver anden brug af internettet kan der være både fordele og faldgruber forbundet med sociale netværkstjenester. Vil dine forældre ikke have at du får en konto, bør du rette dig efter det. — Efeserne 6:1.

Hvis dine forældre på den anden side giver dig lov til at bruge et socialt medie, hvordan kan du da undgå farerne? I Vågn op! for juli 2011 blev der bragt en Unge spørger-artikel der behandlede to områder du skal være opmærksom på — dit privatliv og din tid. I denne artikel vil vi se på hvordan sociale medier kan påvirke dit omdømme og dine venskaber.

DIT OMDØMME

Man værner om sit omdømme ved at være forsigtig med ikke at give andre grund til at tro noget dårligt om en. Forestil dig at du ejede en spritny bil der ikke havde en eneste ridse eller bule. Ville du ikke gøre alt for at bevare den i den stand? Hvordan ville du have det hvis din bil blev ødelagt i en ulykke fordi du kørte uden at være opmærksom?

Noget lignende kan ske med dit omdømme på et socialt online-netværk. „Der skal kun et billede eller en kommentar til som vidner om manglende omtanke, og dit omdømme kan være ødelagt,“ siger en pige ved navn Cara. Tænk over hvordan dit omdømme kan blive skadet af . . .

Dine fotos. Apostelen Peter skrev: „Lad altid andre se at I opfører jer ordentligt.“ (1 Peter 2:12, Contemporary English Version) Hvad har du lagt mærke til hvis du har kigget på fotos på et socialt online-netværk?

„Det sker at en jeg synes godt om, har billeder af sig selv hvor han eller hun ser ud til at være fuld.“ — Ana, 19.

„Jeg kender piger der poserer på en måde der fremhæver deres krop. De ser helt anderledes ud på deres sociale netværksside end de ellers gør.“ — Cara, 19.

Hvad vil du mene om en der er (1) provokerende klædt eller (2) lader til at være fuld på et billede man kan se på en social netværksside?

1 ․․․․․

2 ․․․․․

Dine kommentarer. „Lad ingen rådden tale [„smudsigt sprog“, New English Bible] gå ud af jeres mund,“ står der i Efeserbrevet 4:29. Nogle har bemærket at der sniger sig groft sprog, sladder og umoralske emner ind i de drøftelser der føres på sociale websites.

„Folk føler sig mere frie på et socialt medie. Ordene lyder ikke så slemme når man taster dem, som når man siger dem højt. Det kan godt være at man ikke bander, men de ord man bruger, kan være mere flirtende, udfordrende og endda sjofle.“ — Danielle, 19.

Hvorfor tror du at folk føler sig mere frie foran en computerskærm?

․․․․․

Betyder det virkelig noget hvilke billeder du lægger ud, eller hvad du skriver? Ja, helt sikkert! „Det er noget vi har talt meget om i skolen,“ siger 19-årige Jane. „Vi har drøftet at arbejdsgivere kigger på en jobansøgers sociale netværksside for at bedømme hans eller hendes karakter.“

Det er netop hvad professor B.J. Fogg gør når han skal ansætte nogen, for han siger i bogen Facebook for Parents: „Jeg betragter det som min pligt. Hvis jeg kan få adgang til en jobansøgers profil, og jeg ser noget der er langt ude, giver det mig et dårligt indtryk. Jeg vil ikke ansætte den person. Hvorfor ikke? De der skal arbejde sammen med mig, skal have rigtig god dømmekraft.“

Hvis du er kristen, er der noget der er endnu vigtigere at tænke over — nemlig hvordan det du lægger ud på nettet, kan påvirke andre, hvad enten de er dine trosfæller eller ej. Apostelen Paulus skrev: „Vi giver ikke på nogen måde anledning til snublen og fald.“ — 2 Korinther 6:3; 1 Peter 3:16.

Hvad du kan gøre

Hvis dine forældre giver dig lov til at bruge et socialt medie, så kig på de billeder du har lagt ud, og spørg dig selv: ’Hvad fortæller billederne om mig? Er det virkelig sådan jeg vil præsentere mig selv? Ville jeg blive flov hvis mine forældre, en kristen ældste eller en mulig arbejdsgiver fik billederne at se?’ Hvis du svarer ja til det sidste spørgsmål, må du gøre nogle forandringer. Det gjorde 21-årige Kate. Hun siger: „En kristen ældste talte med mig om mit profilbillede, og det var jeg taknemmelig for. Jeg var klar over at han ville værne om mit omdømme.“

Se også nøje på de beskeder du har skrevet — og det som andre har skrevet på din profilside. Du skal ikke acceptere „tåbelig tale eller sjofel skæmten“. (Efeserne 5:3, 4) „Nogle gange bruger folk grimme eller tvetydige ord,“ siger Jane. „Selvom det ikke er noget du har skrevet, sætter det dig i et dårligt lys fordi det er din side.“

Hvilke grænser vil du sætte for at værne om dit omdømme i forbindelse med de billeder du lægger ud, og det du skriver på din side?

․․․․․

DINE VENSKABER

Hvis du ejede en helt ny bil, ville du så tage hvem som helst med? Giver dine forældre dig lov til at have en social netværkskonto, må du træffe en lignende afgørelse med hensyn til hvem du vil acceptere som din ven. Hvor selektiv vil du være?

„Nogle har kun som mål at få flere venner — jo flere, jo bedre. De tilføjer endda nogle de ikke rigtig kender.“ — Nayisha, 16.

„Et socialt medie giver en mulighed for at genoptage kontakten med nogle fra ens fortid. Men nogle gange er det bedst at de personer bare forbliver i ens fortid.“ — Ellen, 25.

Hvad du kan gøre

Forslag: Revidér og sortér. Gennemgå din venneliste, og foretag de nødvendige ændringer. Spørg dig selv i hvert tilfælde:

1. ’Hvor godt kender jeg ham? Hvordan er han når han ikke er på nettet?’

2. ’Hvilke billeder lægger han ud, og hvad skriver han?’

3. ’Påvirker denne ven mig i en positiv retning?’

„Jeg plejer at gå min venneliste igennem hver måned. Hvis jeg støder på nogen som jeg ikke er helt tryg ved, eller som jeg ikke kender særlig godt, sletter jeg vedkommende fra listen.“ Ivana, 17.

Forslag: Læg en ’vennestrategi’. Sæt nogle grænser for hvem du vil acceptere som din ven, ligesom du gør uden for nettet. (1 Korinther 15:33) Leanne, en ung kvinde, siger: „Jeg godkender ikke venneanmodninger fra nogen jeg ikke ved hvem er. Hvis jeg ser noget på hans eller hendes side der gør mig utryg, sletter jeg vedkommende fra min venneliste og godkender ikke flere anmodninger fra vedkommende. Det er den strategi jeg har lagt.“ Andre har sat lignende grænser.

„Jeg accepterer ikke alle og enhver som ven. Det kunne være farligt.“ — Erin, 21.

Gamle klassekammerater har sendt mig anmodninger om at blive deres ven på nettet, men i skolen prøvede jeg at undgå et nært fællesskab med dem; hvorfor skulle jeg så få det nu?“ — Alex, 21.

Skriv her hvilken ’vennestrategi’ du vil lægge.

․․․․․

Der findes flere artikler fra serien „Unge spørger“ på hjemmesiden www.watchtower.org/ypd

[Fodnote]

^ par. 9 Vågn op! taler hverken for eller imod noget bestemt socialt medie. Kristne må sikre sig at deres brug af internettet ikke konflikter med bibelske principper. — 1 Timoteus 1:5, 19.

[Tekstcitat på side 10]

Et ordsprog i Bibelen lyder: „Hvis valget står mellem et godt omdømme og stor rigdom, så vælg et godt omdømme.“ — Ordsprogene 22:1, Today’s English Version

[Ramme på side 12]

HVORFOR IKKE SPØRGE DINE FORÆLDRE?

Gennemgå denne artikel og Unge spørger-artiklen der blev bragt i Vågn op! for juli 2011, med dine forældre. Drøft hvordan dit internetbrug har indvirkning på (1) dit privatliv, (2) din tid, (3) dit omdømme og (4) dine venskaber.

[Ramme på side 13]

Til Forældre

Dine børn ved måske mere om internettet end du gør. Men de har ikke din sunde dømmekraft. (Ordsprogene 1:4; 2:1-6) Som Parry Aftab, en ekspert i internetsikkerhed, siger: „Børn ved mere om teknologi. Forældre ved mere om livet.“

I de senere år er det blevet almindeligt at bruge sociale medier. Er din teenagesøn eller –datter moden nok til det? Det skal du afgøre. Ligesom der er risici forbundet med at køre bil, have en bankkonto eller bruge et kreditkort, er der også visse risici forbundet med at bruge sociale medier. Hvad er det for risici?

PRIVATLIV. Mange unge forstår ikke hvor store konsekvenser det kan få at lægge for mange oplysninger ud på nettet. Hvis de oplyser hvor de bor, hvor de går i skole, og hvornår de er hjemme eller borte fra hjemmet, kan det gå ud over familiens sikkerhed.

Hvad du kan gøre. Da dine børn var yngre, lærte du dem at de skulle se til begge sider inden de gik over en vej. Nu hvor de er blevet ældre, må du lære dem at færdes sikkert på nettet. Du kan læse om beskyttelse af personlige oplysninger i Unge spørger-artiklen der blev bragt i Vågn op! i sidste måned. Se også Vågn op! for oktober 2008, side 3-9. Drøft derefter oplysningerne med dine teenagebørn. Hjælp dem til at have en sikker adfærd på nettet ved at anvende „praktisk visdom og evnen til at tænke“. — Ordsprogene 3:21.

TID. Man kan blive helt afhængig af at bruge sociale medier. „Efter at have haft en konto i nogle få dage kunne jeg ikke lade være med hele tiden at gå ind på min side,“ siger 23-årige Rick. „Der gik timer med at se på billeder og læse hvad andre havde skrevet.“

Hvad du kan gøre. I Vågn op! for januar 2011 blev der bragt en Unge spørger-artikel med titlen „Er jeg afhængig af elektroniske medier?“ Læs og drøft den med dit barn. Læg især mærke til rammen på side 26, „Jeg var afhængig af et socialt online-netværk“. Hjælp dit teenagebarn til at være „mådeholden i vaner“ og til at sætte en tidsbegrænsning for hans eller hendes internetbrug. (1 Timoteus 3:2) Mind ham eller hende om at der er et liv uden for nettet!

OMDØMME. „Selv en dreng kendes på sine handlinger, om det han gør er rent og retskaffent,“ lyder et ordsprog i Bibelen. (Ordsprogene 20:11) Det gælder bestemt også på nettet. Eftersom et socialt medie er et offentligt forum, kan det dine børn foretager sig på nettet, ikke alene berøre deres eget omdømme, men også hele familiens.

Hvad du kan gøre. Teenagere skal vide at det de foretager sig på nettet, fortæller noget om hvem de er. De skal også forstå talemåden: det der sker på nettet, bliver på nettet. „Det er ikke let for børn at forstå at noget forbliver permanent på nettet, men det er vigtigt at de begynder at lære det,“ skriver dr. Gwenn Schurgin O’Keeffe i bogen CyberSafe. „Når man skal forklare sine børn hvad en god adfærd på nettet indebærer, kan man minde dem om ikke at sige noget online som de ikke ville sige offline.“

VENSKABER. „Mange teenagere vil gerne opfattes som populære,“ siger 23-årige Tanya, „og de er derfor mere villige til at godkende ’venner’ som de ikke kender, eller som er umoralske.“

Hvad du kan gøre. Hjælp din søn eller datter med at lægge en ’vennestrategi’. Alicia på 22 tilføjer normalt ikke venners venner på sin liste. Hun siger: „Hvis jeg ikke kender dem eller har mødt dem ansigt til ansigt, så tilføjer jeg dem ikke bare fordi vi har fælles venner.“

Et forældrepar, Tim og Julia, oprettede deres egen konto på et socialt online-netværk hvor de kunne holde øje med deres datters venner og det hun skrev og lagde ud på nettet. „Vi bad hende tilføje os på sin venneliste,“ siger Julia. „Det er som om dem hun har kontakt med, næsten sidder i vores stue, så vi vil gerne vide hvem de er.“

[Illustration på side 11]

Din bil kan blive ødelagt hvis du kører uden at være opmærksom. Det samme kan dit omdømme hvis du lægger upassende billeder på nettet eller bruger et uanstændigt sprog

[Illustration på side 12]

Ville du give en vildt fremmed et lift? Hvorfor skulle du så acceptere en du ikke kender, som ven på nettet?