Bibelen — en bog med nøjagtige profetier — 1. del

„Jeg vil gøre dig til en stor nation“

I denne serie på otte artikler vil „Vågn op!“ behandle en af de ting der kendetegner Bibelen — dens profetier, eller forudsigelser. Artiklerne vil give dig svar på følgende spørgsmål: Er Bibelens profetier blot udtænkt af kloge mennesker, eller bærer de præg af at være inspireret af Gud? Vi vil opfordre dig til at overveje følgende vidnesbyrd.

DAG er det almindeligt at man stiller sig tvivlende og skeptisk over for mange ting, og det er også den indstilling nogle har til Bibelen. Desværre har mange aldrig taget sig tid til ærligt at undersøge den. De har i vid udstrækning dannet sig deres mening på grundlag af hvad andre siger. Vi håber at det ikke gælder dig. Følg med os på en rejse tilbage i tiden som vil kaste lys over nogle vidnesbyrd der bekræfter at Bibelen er pålidelig.

Vores rejse begynder med en mand som stadig nyder stor agtelse hos kristne, jøder og muslimer. Han var hebræer og levede fra 2018 til 1843 f.v.t. * Hans navn var Abraham. *

Nogle af de første profetier i Bibelen handler om Abraham — profetier der endda berører os i dag. (Se rammen  „’Alle jordens nationer’ vil blive velsignet“). Ifølge Første Mosebog forudsiger de blandt andet følgende: (1) Abrahams afkom ville blive til en stor nation. (2) Før de blev det, ville de komme i trældom i et fremmed land. (3) De ville blive udfriet og ville tage Kana’ans land i besiddelse. — Lad os nu se nærmere på disse profetier.

Tre bemærkelsesværdige profetier

Profeti nr. 1: „Jeg vil gøre dig [Abraham] til en stor nation.“ — 1 Mosebog 12:2.

Opfyldelse: Abrahams efterkommere gennem Isak og Jakob (også kaldet Israel) blev til Israels folk, en selvstændig nation med sine egne konger.

Hvad historien viser:

● Bibelen giver en ret detaljeret beskrivelse af Abrahams slægt gennem hans efterkommere Isak, Jakob og Jakobs 12 sønner. Til slægtslinjen hører de mange konger der herskede over Israel og Juda. Af disse nævnes 17 i ikkebibelske kilder, og det stemmer således med den  bibelske beretning om hvordan Abrahams efterkommere gennem Isak og Jakob blev til en nation. *

Profeti nr. 2: „Dit [Abrahams] afkom vil komme til at bo som udlændinge i et land der ikke er deres; og de skal tjene dem, . . . Og i fjerde generation vil de vende tilbage hertil.“ — 1 Mosebog 15:13, 16.

Opfyldelse: På grund af hungersnød i Kana’an kom fire generationer af Abrahams efterkommere til at bo i Egypten, først som fremmede, men senere som trælle der blev sat til at lave teglsten af ler og strå. Hvis vi blot tager én slægtslinje — den der går gennem Abrahams oldesøn Levi, der kom til Egypten sammen med sin aldrende far — er de fire generationer (1) Levi, (2) Levis søn Kehat, (3) Levis sønnesøn Amram og (4) Levis oldesøn Moses. (2 Mosebog 6:16, 18, 20) I 1513 f.v.t. førte Moses israelitterne ud af Egypten. — Se  tidslinjen nedenfor og rammen  „Nøjagtige tidsangivelser“.

Hvad historien viser:

● Ifølge professor James K. Hoffmeier, der har gammeltestamentlig og nærorientalsk arkæologi som speciale, viser både egyptiske skrifter og arkæologiske vidnesbyrd at semitter (som for eksempel oldtidens hebræere) fik lov til at rejse ind i Egypten med deres hjorde når der var hungersnød. Men blev israelitterne trælle i Egypten, og blev de sat til at lave teglsten?

● Selvom de gamle egyptiske optegnelser ikke specifikt nævner israelitterne, bekræfter egyptiske gravmalerier og skriftruller at egypterne brugte fremmede til at lave teglsten af  ler og strå. I overensstemmelse med Bibelen viser de egyptiske optegnelser også at der var arbejdsfogeder som holdt regnskab med fremstillingen af teglsten, og at arbejderne skulle overholde kvoterne. (2 Mosebog 5:14, 19) „De egyptiske kilder,“ siger Hoffmeier, „bekræfter at man satte fremmede til at udføre tvangsarbejde . . . i den periode hvor undertrykkelsen af israelitterne fandt sted. Det ser altså ud til at beretningen om at oldtidens hebræere kom til Egypten . . . under en hungersnød og senere blev sat til at udføre tvangsarbejde, er autentisk.“

Profeti nr. 3: „Jeg vil give . . . dit afkom . . . hele Kana’ans land.“ — 1 Mosebog 17:8.

Opfyldelse: Skønt det var Moses der førte Israels folk ud af Egypten, var det Josua, Nuns søn, der i 1473 f.v.t. førte folket ind i Kana’ans land.

 Hvad historien viser:

● Selvom arkæologerne måske ikke er enige om årstallet, „kan man tale om at israelitterne gik ind i Kana’an og bosatte sig dér,“ skriver K.A. Kitchen, der er forhenværende professor i egyptologi.

● Bibelen siger at Josua „afbrændte [den kana’anæiske by] Hazor med ild“. (Josua 11:10, 11) I ruinerne af byen har arkæologer udgravet tre kana’anæiske templer som var blevet fuldstændig ødelagt. De fandt også vidnesbyrd om at byen var brændt ned i 1400-tallet før vor tidsregning. Dette stemmer med hvad Bibelen fortæller.

● En anden kana’anæisk by af interesse er Gibeon, som lå knap 10 kilometer fra Jerusalem. Arkæologer kunne identificere byen da de fandt omkring 30 krukkehanke hvori byens navn var indgraveret. Til forskel fra indbyggerne i Hazor sluttede gibeonitterne fred med Josua. Han satte dem derpå til at „trække vand op“. (Josua 9:3-7, 23) Hvorfor fik de det arbejde? Den beskrivelse vi finder af byen i Anden Samuelsbog 2:13 og Jeremias 41:12 viser at der fandtes masser af vand i Gibeon. I overensstemmelse med den bibelske beretning siges der således i Archaeological Study Bible, New International Version: „Det mest iøjnefaldende ved Gibeon er at den er rigeligt forsynet med vand: der findes én større og syv mindre kilder.“

● Snesevis af navne på personer der nævnes i Bibelen, er blevet bekræftet af kilder uden for Bibelen. Denne liste af navne indbefatter som tidligere nævnt navnene på 17 konger der nedstammede fra Abraham og regerede over Israel eller Juda. Det er for eksempel kongerne Akab, Akaz, David, Ezekias, Manasse og Uzzija. At der fandtes et dynasti af konger, taler således stærkt for at en nation ved navn Israel både gik ind i Kana’ans land og bosatte sig dér.

● I 1896 fandt man den såkaldte Merenptah-stele i Theben i Egypten. På dette relief praler Farao Merenptah af sit felttog til Kana’an, som fandt sted omkring 1210 f.v.t. På relieffet findes den første kendte ikkebibelske forekomst af navnet Israel — endnu et vidnesbyrd om dette folks eksistens.

Fordelen ved specifikke oplysninger

Som vi har set, indeholder Bibelen et væld af specifikke oplysninger om folk, steder og begivenheder. Disse oplysninger sætter os i stand til at sammenligne Bibelen med ikkebibelske kilder og på den måde få bekræftet opfyldelsen af Bibelens profetier. Med hensyn til Abraham og hans afkom viser historien at Guds løfter blev opfyldt — Abrahams efterkommere blev virkelig til en nation, de kom i trældom i Egypten og tog senere Kana’ans land i besiddelse. Alt dette minder os om de ord apostelen Peter skrev idet han ydmygt erkendte: „Aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“ — 2 Peter 1:21.

I de århundreder der fulgte efter Israels erobring af Kana’ans land, tog begivenhederne en drastisk vending som fik tragiske følger. Disse efterfølgende begivenheder er også forudsagt i Bibelen, sådan som vi skal se i det næste nummer af dette blad.

[Fodnoter]

[Illustration på side 17]

 „ALLE JORDENS NATIONER“ VIL BLIVE VELSIGNET

Gud lovede at folk fra „alle jordens nationer“ ville velsigne sig ved Abrahams afkom. (1 Mosebog 22:18) Det primære formål med at Gud ville gøre Abrahams afkom til en nation, var at Messias skulle komme gennem den, og at Messias ville give sit liv for alle mennesker. * Derfor gælder Guds løfte til Abraham også dig! I Johannes 3:16 siges der: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“

[Fodnote]

[Ramme på side 17]

 NØJAGTIGE TIDSANGIVELSER

Et eksempel på værdien af Bibelens nøjagtige tidsangivelser har vi i Første Kongebog 6:1, som angiver det tidspunkt da kong Salomon begyndte byggearbejdet på templet i Jerusalem. Vi læser her: „I det fire hundrede og firsindstyvende år [479 hele år] efter at Israels sønner var draget ud af Ægyptens land, i det fjerde år efter at Salomon var blevet konge over Israel, i ziv måned, det er den anden måned, gik han i gang med at bygge huset til Jehova.“

Ifølge Bibelens kronologi var Salomons fjerde regeringsår 1034 f.v.t. Tæller vi 479 hele år tilbage fra det tidspunkt, kommer vi til 1513 f.v.t. som det år da Israels folk drog ud af Egypten.

[Ramme på side 18]

ABRAHAM — EN HISTORISK PERSON

● Lertavler fra begyndelsen af det 2. årtusind før vor tidsregning nævner en række byer der svarer til navnene på Abrahams slægtninge. Det er navne som Peleg, Serug, Nakor, Tara og Haran. — 1 Mosebog 11:17-32.

● I Første Mosebog 11:31 læser vi at Abraham og hans familie rejste ud fra „kaldæernes Ur“. Man har fundet ruinerne af denne by i det sydøstlige Irak. Bibelen fortæller også at Abrahams far, Tara, døde i byen Karan, som nu ligger i det sydøstlige Tyrkiet, og at Abrahams hustru, Sara, døde i Hebron, en af de ældste og stadig eksisterende byer i Mellemøsten. — 1 Mosebog 11:32; 23:2.

[Oversigt/​illustrationer på side 16, 17]

(Se den trykte publikation)

 TIDSLINJE OVER ABRAHAMS AFKOM OG UDGANGEN AF EGYPTEN

Fire generationer af Abrahams efterkommere

Levi

Kehat

Amram

Moses

(f.v.t.)

1843 Abraham dør

1728 Jakob drager med sin familie til Egypten

1711 Jakob dør

1657 Josef dør

1593 Moses fødes

1513 Moses fører Israel ud af Egypten

1473 Moses dør. Josua fører israelitterne ind i Kana’ans land

Dommertiden

1117 Samuel salver Saul til Israels første konge

1107 David fødes

1070 David bliver konge over Israel

1034 Salomon påbegynder tempelbyggeriet

[Illustration på side 17]

Denne sejrsstele med indskriften „Davids hus“ er en af de kilder der nævner konger som nedstammede fra Abraham og herskede i Israel eller Juda

[Kildeangivelse]

© Israel Museum, Jerusalem/​The Bridgeman Art Library International