Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

FOLK OG LANDE

Et besøg i Belize

Et besøg i Belize

BELIZE er et lille land med store kontraster — fra tropiske regnskove til turkisblåt vand der omkranser de mange øer langs kysten. Denne varierede natur er kun en lille del af de mange fantastiske ting man kan opleve i Belize.

Der findes i hundredvis af fugle- og dyrearter i dette land, deriblandt den farvestrålende fugl kølnæbbet tukan (Ramphastos sulfuratus), og Bairds tapir (Tapirus bairdii). Tapiren, en slægtning til næsehornet, har en snabellignende snude og kan bevæge sig hurtigt både til lands og til vands. Der findes også jaguarer (Panthera onca), der færdes alene. Faktisk kan Belize prale af at have verdens første reservat for jaguarer.

Belize har verdens første reservat for jaguarer

Belize var engang en del af mayacivilisationen. De spanske conquistadorer ankom i det 16. århundrede, men de fik ikke besejret mayaerne fuldstændigt. Senere tiltog briterne sig magten over området og erklærede det i 1862 officielt for en britisk koloni, Britisk Honduras. I 1981 opnåede Belize uafhængighed.

Indbyggerne i Belize er lige så farverige som deres omgivelser. Nogle af de største etniske grupper er garifunaer, indere, kreolere, mayaer og mestizer. Folk er venlige og høflige. Når børn tiltaler voksne, siger de ofte „hr.“ eller „fru“ og svarer med et „nej, hr.“ eller „ja, frue“.

Et marked i Belize City

I Belize har Jehovas Vidner menigheder på amerikansk tegnsprog, Belize-kreolsk, engelsk, mandarin, maya (Mopán), plattysk og spansk. I 2013 overværede 1 ud af 40 indbyggere i Belize højtiden til minde om Kristi død sammen med Jehovas Vidner.

VIDSTE DU DET? Koralrevet ud for Belize er mere end 290 kilometer langt. Det er en del af verdens næststørste system af koralrev. Det største er Great Barrier Reef ud for Australien.

Koralrevet ud for Belize er en del af verdens næststørste system af koralrev