Hvordan Jesus har fremhævet Guds retfærdighed

„Gud har fremstillet [Kristus] som et offer til forsoning ved tro på hans blod. Dette gjorde Gud for at vise sin egen retfærdighed.“ — ROM. 3:25.

1, 2. (a) Hvad siger Bibelen om menneskehedens situation? (b) Hvilke spørgsmål vil blive behandlet i denne artikel?

DEN bibelske beretning om oprøret i Edens Have er velkendt. Alle mærker følgerne af Adams synd, sådan som det forklares med disse ord: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden [trængte således] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Rom. 5:12) Uanset hvor meget vi bestræber os for at gøre det der er rigtigt, begår vi fejl og har behov for Guds tilgivelse. Apostelen Paulus sagde også med beklagelse: „Det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg. Jeg elendige menneske!“ — Rom. 7:19, 24.

² Eftersom vi alle af natur er syndige, er der grund til at spørge: Hvordan kunne Jesus fra Nazaret blive født uden nedarvet synd, og hvorfor blev han døbt? Hvordan fremhævede Jesu livsløb Jehovas retfærdighed? Og vigtigst af alt, hvad udvirkede Kristi død?

Guds retfærdighed drages i tvivl

3. Hvordan bedrog Satan Eva?

³ Vores første forældre, Adam og Eva, forkastede tåbeligt Guds herredømme og foretrak at blive styret af „slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan“. (Åb. 12:9) Tænk på hvordan det skete. Satan satte spørgsmålstegn ved om Jehova Gud udøver sit herredømme på en retfærdig måde. Det gjorde han ved at spørge Eva: „Er det virkelig rigtigt at Gud har sagt I ikke må spise af hvert eneste træ i haven?“ Eva gentog Guds klare forbud mod at hun og Adam rørte ved et bestemt træ. Hvis de gjorde det, ville de dø. Satan anklagede så Gud for at lyve ved at sige: „I skal visselig ikke dø.“ Derefter forledte han Eva til at tro at Gud forholdt hende noget godt, og at hun ved at spise af frugten ville blive som Gud, at hun ville opnå moralsk uafhængighed. — 1 Mos. 3:1-5.

4. Hvordan blev menneskeheden underlagt Satans rivaliserende herredømme?

⁴ Satan antydede i realiteten at menneskene ville blive lykkeligere hvis de var uafhængige af Gud. Frem for at stå op for Guds retfærdige suverænitet lyttede Adam til sin hustru og spiste også af den forbudte frugt. Adam satte derved sit fuldkomne forhold til Jehova over styr og bragte os ind under syndens og dødens grusomme åg. Adams handling medførte også at menneskeheden blev underlagt det rivaliserende herredømme der udøves af Satan, „denne verdens gud“. — 2 Kor. 4:4, da. aut.; Rom. 7:14.

5. (a) Hvordan var Jehova tro mod sit ord? (b) Hvilket håb stillede Gud Adam og Evas efterkommere i udsigt?

⁵ Tro mod sit ord afsagde Jehova en dødsdom over Adam og Eva. (1 Mos. 3:16-19) Men det betød ikke at Guds hensigt var slået fejl. Langtfra! Da Jehova afsagde dom over Adam og Eva, udtalte han noget der ville give deres fremtidige efterkommere et glimt  af håb. Han erklærede at han ville frembringe et „afkom“ som Satan ville knuse hælen på. Det lovede afkom ville dog blive helbredt for dette sår i hælen og „knuse hovedet“ på Satan. (1 Mos. 3:15) Bibelen kommer nærmere ind på emnet ved at sige følgende om Jesus Kristus: „Derfor blev Guds søn gjort kendt, nemlig for at nedbryde Djævelens gerninger.“ (1 Joh. 3:8) Men hvordan fremhævede Jesu adfærd og død Guds retfærdighed?

Betydningen af Jesu dåb

6. Hvordan ved vi at Jesus ikke havde arvet synden fra Adam?

⁶ Som voksen skulle Jesus være det nøjagtige modstykke til Adam inden denne mistede sin fuldkommenhed. (Rom. 5:14; 1 Kor. 15:45) Det krævede at Jesus blev født fuldkommen. Hvordan var det muligt? Engelen Gabriel gav Jesu mor, Maria, denne tydelige forklaring: „Hellig ånd vil komme over dig, og kraft fra den Højeste vil overskygge dig. Derfor skal det der fødes også kaldes helligt, Guds søn.“ (Luk. 1:35) På et tidligt tidspunkt i Jesu liv har Maria sikkert fortalt ham visse ting vedrørende hans fødsel. Engang da Maria og Jesu adoptivfar, Josef, fandt ham i Guds tempel, sagde den unge Jesus: „Vidste I ikke at jeg måtte være i min Faders hus?“ (Luk. 2:49) Jesus vidste åbenbart allerede i en ung alder at han var Guds søn. Derfor lå det ham stærkt på sinde at fremhæve Guds retfærdighed.

7. Hvad havde Jesus der var værdifuldt?

⁷ Jesus viste levende interesse for åndelige anliggender ved regelmæssigt at overvære møder hvor man tilbad Gud. Med sit fuldkomne sind må han have været i stand til at lære og forstå alt hvad han hørte og læste i De Hebraiske Skrifter. (Luk. 4:16) Han havde også noget andet der var værdifuldt — et fuldkomment legeme der kunne ofres til gavn for menneskeheden. Da Jesus blev døbt, bad han til sin Fader og havde måske de profetiske ord i Salme 40:6-8 i tanke. — Luk. 3:21; læs Hebræerbrevet 10:5-10. *

8. Hvorfor søgte Johannes Døber at hindre Jesus i at blive døbt?

⁸ Johannes Døber søgte i første omgang at hindre Jesus i at blive døbt. Hvorfor? Fordi Johannes døbte jøder med den dåb der symboliserede at de havde angret deres synder mod Moseloven.  Som en nær slægtning til Jesus må Johannes have vidst at Jesus var retfærdig og derfor ikke behøvede at ændre sind. Jesus forsikrede Johannes om at det var rigtigt af ham at lade sig døbe. Jesus forklarede: „På denne måde sømmer det sig for os at gennemføre alt hvad der er ret.“ — Matt. 3:15.

9. Hvad symboliserede Jesu dåb?

⁹ Det fuldkomne menneske Jesus kunne have konkluderet at han, ligesom Adam, havde mulighed for at blive far til en fuldkommen menneskeslægt. Men det var ikke noget Jesus ønskede, for det var ikke i overensstemmelse med Jehovas vilje. Gud havde sendt Jesus til jorden for at udføre den opgave at være det lovede afkom, eller Messias. Det indbefattede at Jesus ofrede sit fuldkomne menneskeliv. (Læs Esajas 53:5, 6, 12). Jesu dåb har naturligvis ikke samme betydning som vores. Jesus behøvede ikke at indvi sig til Jehova, eftersom han allerede tilhørte Israels indviede nation. Hans dåb symboliserede at han fremstillede sig for at gøre Guds vilje, som angivet i Skrifterne om Messias.

10. Hvad indbefattede det at gøre Guds vilje som Messias, og hvordan betragtede Jesus den opgave?

¹⁰ Jehovas vilje med Jesus indebar at han skulle forkynde den gode nyhed om Guds rige, gøre disciple og forberede dem med henblik på et fremtidigt forkyndelsesarbejde. Ved at fremstille sig for Gud viste Jesus også at han var villig til at udholde forfølgelse og lide en grusom død for at støtte Jehovas retfærdige suverænitet. Eftersom Jesus nærede dyb kærlighed til sin himmelske Fader, gjorde han Jehovas vilje med glæde og fandt stor tilfredshed ved at fremstille sit legeme som et offer. (Joh. 14:31) Det glædede ham også at vide at værdien af hans fuldkomne liv kunne frembæres for Gud som en løsesum der kunne udfri os fra trældom under synd og død. Godkendte Gud at Jesus fremstillede sig for at skuldre dette store ansvar? Ja, bestemt!

11. Hvordan viste Jehova at han godkendte Jesus som den lovede Messias, eller Kristus?

¹¹ Alle fire evangelieskribenter bekræfter at Jehova Gud tydeligt gav udtryk for sin godkendelse af Jesus da han steg op af Jordanflodens vand. „Jeg iagttog ånden komme ned som en due fra himmelen,“ bevidnede Johannes Døber, „og den blev over [Jesus] . . . Og jeg har selv set det, og jeg har vidnet om at han er Guds søn.“ (Joh. 1:32-34) Ved den lejlighed erklærede Jehova: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ — Matt. 3:17; Mark. 1:11; Luk. 3:22.

Trofast til døden

12. Hvad var Jesus optaget af i tre og et halvt år efter sin dåb?

¹² I de følgende tre og et halvt år var Jesus fuldt optaget af at fortælle andre om sin Fader og hans retfærdige suverænitet. At rejse rundt i det forjættede land til fods udmattede ham, men intet kunne afholde ham fra at aflægge et grundigt vidnesbyrd om sandheden. (Joh. 4:6, 34; 18:37) Jesus fortalte folk om Guds rige. Ved mirakuløst at helbrede syge, bespise sultne folkeskarer og endog oprejse døde viste han hvad Riget vil gøre for menneskeheden. — Matt. 11:4, 5.

13. Hvad sagde Jesus angående bøn?

¹³ Frem for selv at tage æren for sin undervisning og sine mirakuløse helbredelser var Jesus et godt eksempel ved ydmygt at give Jehova hele æren. (Joh. 5:19; 11:41-44) Jesus gjorde også opmærksom på hvad vi bør lægge mest vægt på i vores bønner. Vi bør blandt andet bede om at Guds navn, Jehova, må „blive behandlet som helligt“,  og at Guds retfærdige herredømme må erstatte Satans onde herredømme så Guds ’vilje sker, som i himmelen, således også på jorden’. (Matt. 6:9, 10; fdn.) Jesus tilskyndede os desuden til at handle i overensstemmelse med sådanne bønner ved „først at søge riget og [Guds] retfærdighed“. — Matt. 6:33.

14. Hvorfor var det en svær opgave for Jesus at gennemføre dét der var Guds vilje med ham, selvom han var fuldkommen?

¹⁴ Da tiden for hans offerdød nærmede sig, var Jesus sig sit tunge ansvar mere og mere bevidst. Hans Faders hensigt og omdømme afhang af om han kunne klare at blive udsat for en uretfærdig rettergang og lide en grusom død. Fem dage før sin død sagde Jesus følgende i en bøn: „Nu er min sjæl stærkt foruroliget, og hvad skal jeg sige? Fader, red mig ud af denne time. Dog, det er derfor jeg er kommet til denne time.“ Efter at have givet udtryk for disse naturlige menneskelige følelser fokuserede Jesus dog uselvisk på noget der var langt vigtigere. Han fortsatte: „Fader, herliggør dit navn.“ Jehova svarede straks: „Jeg har herliggjort det og vil igen herliggøre det.“ (Joh. 12:27, 28) Ja, Jesus var villig til at gennemgå den sværeste trosprøve noget menneske har været udsat for. Men at høre disse ord fra sin himmelske Fader gav ham uden tvivl en stærk forvisning om at han ville være i stand til at fremhæve og hævde Jehovas suverænitet. Og det var han!

Hvad Jesu død udvirkede

15. Hvorfor sagde Jesus lige før han døde: „Det er tilendebragt“?

¹⁵ Da Jesus hang på marterpælen og i stor smerte var ved at drage sit sidste åndedrag, sagde han: „Det er tilendebragt!“ (Joh. 19:30) Og hvilke store ting havde Jesus ikke udvirket med Guds hjælp i de tre og et halvt år fra han blev døbt til han døde! Da Jesus døde, indtraf der et voldsomt jordskælv, og det fik den romerske centurion der stod for henrettelsen, til at sige: „Dette var virkelig Guds søn.“ (Matt. 27:54) Centurionen havde øjensynlig været vidne til at Jesus var blevet hånet fordi han hævdede at være Guds søn. Trods alt det Jesus blev udsat for, bevarede han sin uangribelighed og beviste at Satan var en nedrig løgner. Om alle der støtter Guds suverænitet, fremsatte Satan denne udfordrende påstand: „En mand vil give alt, hvad han ejer, for sit liv.“ (Job 2:4, da. aut.) Ved sin trofasthed beviste Jesus at Adam og Eva også kunne have bevaret deres trofasthed under den langt lettere prøve de blev udsat for. Og vigtigst af alt: Jesu liv og død fremhævede og var til lovprisning for Jehovas retfærdige suverænitet. (Læs Ordsprogene 27:11). Har Jesu død udvirket mere end det? Ja, det har den!

16, 17. (a) Hvordan kunne førkristne vidner for Jehova blive betragtet som retfærdige af ham? (b) Hvordan belønnede Jehova sin søn for hans trofasthed, og hvad fortsætter Herren Jesus Kristus med at gøre?

¹⁶ Mange af Jehovas tjenere levede før Jesus kom til jorden. Gud betragtede dem som retfærdige og gav dem håb om en opstandelse fra de døde. (Es. 25:8; Dan. 12:13) Men på hvilket retsligt grundlag kunne den hellige Gud, Jehova, velsigne syndige mennesker på en så vidunderlig måde? Bibelen forklarer: „Gud har fremstillet [Jesus Kristus] som et offer til forsoning ved tro på hans blod. Dette gjorde Gud for at vise sin egen retfærdighed, fordi han havde eftergivet synder som var begået i fortiden mens  han viste overbærenhed; for at vise sin egen retfærdighed i den nuværende tidsperiode, at han måtte være retfærdig, også når han erklærer det menneske retfærdigt som har tro på Jesus.“ — Rom. 3:25, 26. *

¹⁷ Jehova belønnede Jesus ved at oprejse ham og give ham en højere stilling end den han havde før han kom til jorden. Jesus har nu udødelighed som en herlig åndeskabning. (Hebr. 1:3) Som ypperstepræst og konge hjælper Herren Jesus Kristus fortsat sine disciple med at fremhæve og lovprise Guds retfærdighed. Og hvor er vi taknemmelige for at vores himmelske Fader, Jehova, belønner alle der gør dette, og som efterligner hans søn ved at tjene ham loyalt! — Læs Salme 34:3; Hebræerbrevet 11:6.

18. Hvad vil blive behandlet i den næste studieartikel?

¹⁸ Trofaste mennesker helt tilbage fra Abels tid havde et nært forhold til Jehova fordi de havde tro på og tillid til hans løfte om det lovede afkom. Jehova vidste at hans søn ville forblive trofast, og at hans død ville tage „verdens synd“ fuldstændig bort. (Joh. 1:29) Jesu død er også til gavn for mennesker der lever i dag. (Rom. 3:26) Hvordan kan Kristi genløsning være til gavn for dig? Det er emnet for den næste studieartikel.

[Fodnoter]

Hvad vil du svare?

• Hvordan blev Guds retfærdighed draget i tvivl?

• Hvad symboliserede Jesu dåb?

• Hvad udvirkede Jesu død?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 9]

Hvad symboliserede Jesu dåb?