Skal man betale skat?

DET er nok kun de færreste der betaler deres skat med glæde. Mange mener at de penge de betaler i skat, går til spilde på grund af ineffektivitet, misbrug eller direkte svindel. Der er dog også nogle der har indvendinger af moralske grunde. Nogle indbyggere i en by i Mellemøsten lod være med at betale skat med begrundelsen: „Vi vil ikke betale de kugler der slår vores børn ihjel.“

Sådanne synspunkter er hverken sjældne eller nye. Den afdøde hinduleder Mohandas K. Gandhi udtrykte på denne måde hvad hans samvittighed sagde ham: „Den der direkte eller indirekte støtter en stat som er organiseret på militær vis, er meddelagtig i dens synd. Hver mand, gammel eller ung, tager del i synden når han bidrager til at opretholde staten ved at betale skat.“

Også den amerikanske filosof Henry David Thoreau (1817-1862) angav moralske grunde som forsvar for at han ikke ville betale skat når pengene blev brugt til støtte af krig. Han spurgte: „Må borgeren et eneste øjeblik, eller bare i ringe grad, overlade sin samvittighed til lovgiveren? Hvorfor har hvert menneske da en samvittighed?“

Det er et spørgsmål der interesserer kristne, for Bibelen siger klart at de skal bevare en ren samvittighed i alle anliggender. (2 Timoteus 1:3) På den anden side erkendes det også i Bibelen at myndighederne har ret til at opkræve skat. Vi læser: „Lad enhver sjæl underordne sig de højere myndigheder [de jordiske regeringer], for der er ingen myndighed uden af Gud; de eksisterende myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger. Det er derfor nødvendigt at man underordner sig, ikke alene for vredens men også for samvittighedens skyld. Det er jo også af den grund I betaler skat; de er jo Guds offentlige tjenere der til stadighed tjener netop dette formål. Giv alle hvad der tilkommer dem, ham der kræver skat, skat.“ — Romerne 13:1, 5-7.

Af den grund var de kristne i det første århundrede — ligesom Jehovas Vidner er det i dag — kendt for at være omhyggelige med at betale skat, selvom en stor del blev, og stadig bliver, brugt til militæret. * Hvad er forklaringen på denne tilsyneladende selvmodsigelse? Er en kristen nødt til at undertrykke sin samvittighed når skatten skal betales?

Samvittighed og betaling af skat

Det er værd at lægge mærke til at da de kristne i det første århundrede fik at vide at de skulle betale skat, gik en del af beløbet til militæret. Det var netop dette der blev et samvittighedsanliggende for Gandhi og for Thoreau og fik dem til at nægte at betale skat.

Bemærk at kristne ikke adlød påbuddet i Romerbrevet, kapitel 13, bare for at undgå straf,  „men også for samvittighedens skyld“. (Romerne 13:5) Ja, den kristnes samvittighed kræver faktisk at han betaler skat, også hvis pengene bruges til formål som han personligt tager afstand fra. For at forstå grunden til dette tilsyneladende paradoks må vi erkende noget vigtigt angående samvittigheden, den indre stemme som fortæller os om det vi gør, er rigtigt eller forkert.

Som Thoreau gjorde opmærksom på, har alle en sådan indre stemme, men det er ikke sikkert at stemmen er pålidelig. Hvis vi skal have Guds godkendelse, må vores samvittighed være i overensstemmelse med hans moralnormer. Vi har ofte brug for at justere vores tankegang eller synspunkter så de stemmer med Guds, for hans tanker er højere end vores. (Salme 19:7) Vi må derfor stræbe efter at forstå hvordan Gud ser på de jordiske regeringer. Hvad er hans syn på dem?

Vi lægger mærke til at apostelen Paulus kaldte de jordiske regeringer for „Guds offentlige tjenere“. (Romerne 13:6) Hvad vil det sige? Det betyder grundlæggende at de sørger for ro og orden og løser værdifulde opgaver i samfundet. Selv under de mest korrupte regeringer er der som regel både postvæsen, skolevæsen, brandvæsen og politi. Gud er fuldt ud klar over at disse jordiske instanser har deres mangler, men han tillader at de er til i en begrænset tid, og han pålægger os at betale skat af respekt for den ordning han har truffet, nemlig at han tillader sådanne myndigheder at styre her på jorden.

Men Gud vil kun give jordiske regeringer lov til at herske i en kort tid. Det er hans vilje at de skal erstattes af hans himmelske rige, og han vil rette op på al den skade som menneskenes herredømme har forvoldt i århundredernes løb. (Daniel 2:44; Mattæus 6:10) I mellemtiden har Gud ikke givet kristne bemyndigelse til civil ulydighed ved for eksempel at nægte at betale skat.

Hvad så hvis du stadig, ligesom Gandhi, føler at det er forkert at betale skat når en del af den bruges til krigsførelse? Ligesom man får et bedre overblik over et område jo højere man kommer op, sådan er Guds tanker også højere end vores, og vi må tilpasse vores syn på tingene efter hans. Gennem profeten Esajas sagde han: „Som himmelen er højere end jorden, sådan er mine veje højere end jeres veje, og mine tanker højere end jeres tanker.“ — Esajas 55:8, 9.

Uindskrænket myndighed?

At Bibelen pålægger os at betale skat, betyder ikke at de jordiske regeringer har absolut myndighed over deres undersåtter. Jesus lærte os at Gud kun har givet dem en vis myndighed. Da man spurgte Jesus om det var rigtigt i Guds øjne at betale skat til datidens romerske regering, svarede han med de kloge ord: „Tilbagebetal kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ — Markus 12:13-17.

Det er regeringerne — repræsenteret ved „kejseren“ — der trykker pengesedlerne, og de er med til at bestemme pengenes værdi. Derfor har de i Guds øjne ret til at få nogle af pengene  tilbage i form af skat. Men som Jesus pegede på, er der også noget „der er Guds“ — vores liv og tilbedelse. Det kan ingen jordisk instans gøre krav på. Når menneskers love eller krav støder sammen med Guds love, må kristne „adlyde Gud som . . . hersker mere end mennesker“. — Apostelgerninger 5:29.

Kristne i dag kan føle sig foruroligede over den måde noget af deres skat bliver brugt på, men de forsøger ikke at påvirke myndighederne eller gribe ind i det de gør, ved at modstå dem eller nægte at betale skat. Det ville være et udtryk for manglende tillid til Guds løsning på menneskenes problemer. Nej, de venter tålmodigt på at den tid kommer hvor Gud vil gribe ind i jordens forhold gennem sin søns, Jesu Kristi, styre. Jesus sagde: „Mit rige er ikke en del af denne verden.“ — Johannes 18:36.

Fordelene ved at følge Bibelens vejledning

Der er mange fordele ved at følge Bibelens vejledning angående betaling af skat. Man vil undgå frygten for at blive opdaget, og man vil undgå den straf som lovovertrædere får. (Romerne 13:3-5) Men vigtigere end det: Man bevarer en ren samvittighed i Guds øjne og er til ære for ham ved sin lovlydige adfærd. Det er muligt at man har lidt færre penge sammenlignet med dem der ikke betaler al deres skat eller ligefrem snyder i skat, men man kan altid stole på at Gud vil sørge for sine loyale tjenere, sådan som han har lovet. Bibelskribenten David udtrykte det sådan: „En ung mand har jeg været; og nu er jeg blevet gammel. Men aldrig har jeg set en retfærdig forladt eller hans afkom lede efter brød.“ — Salme 37:25.

Når du forstår Bibelens bud om at betale skat og følger det, får du desuden fred i sindet. Gud holder dig ikke ansvarlig for det som myndighederne bruger dine skattepenge til, lige så lidt som du ifølge loven er ansvarlig for alt hvad en udlejer gør med de penge du betaler ham i husleje. En mand ved navn Stelvio fra Sydeuropa havde i mange år arbejdet for politiske forandringer, indtil han lærte Bibelens budskab at kende. Han fortæller hvorfor han holdt op med at søge at ændre forholdene: „Jeg måtte erkende at mennesker ikke er i stand til at indføre retfærdighed, fred og broderskab. Kun Guds rige kan skabe et samfund der virkelig er anderledes og bedre.“

Hvis du loyalt giver „Gud det der er Guds“, kan du, ligesom Stelvio, være sikker på at du vil opleve den tid hvor Gud vil indføre et retfærdigt styre over hele jorden og gøre al den skade og uretfærdighed god igen som menneskers styre har været årsag til.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 22]

Vi må justere vores synspunkter så de stemmer med Guds, for hans tanker er højere end vores

[Tekstcitat på side 23]

Når kristne holder loven og betaler deres skat, bevarer de en god samvittighed over for Gud og viser at de stoler på at han vil sørge for dem

[Illustrationer på side 22]

„Tilbagebetal kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds“

[Kildeangivelse på side 22]

Copyright British Museum