Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vidste du det?

Vidste du det?

Vidste du det?

Hvorfor valgte Gud at give israelitterne vagtler at spise i ørkenen?

Efter israelitternes udgang af Egypten skete det to gange at Gud gav dem store mængder kød i form af vagtler. — 2 Mosebog 16:13; 4 Mosebog 11:31.

Vagtlen er en lille hønsefugl som er cirka 18 centimeter lang og vejer omkring 100 gram. Den yngler i store dele af det vestlige Asien og Europa. Vagtlerne er trækfugle og overvintrer i Nordafrika og Arabien. I træktiden krydser store flokke af vagtler Middelhavets østkyst og flyver hen over Sinajhalvøen.

The New Westminster Dictionary of the Bible oplyser at vagtler „kan flyve hurtigt og med stor færdighed; de benytter sig af vinden, men hvis vinden skifter retning, eller fuglene bliver udmattede på grund af den lange rejse, kan hele den store flok falde til jorden, hvor fuglene så ligger ubevægelige“. Før de flyver videre på deres træk, hviler de sig på jorden i et døgn eller to. Her er det let for jægere at fange dem. Ved begyndelsen af det 20. århundrede eksporterede Egypten hvert år omkring tre millioner vagtler til føde.

Begge de gange hvor israelitterne fik vagtler at spise, var ved forårstid. Det var ganske vist den tid hvor mange vagtler plejede at flyve hen over Sinaj, men det var Jehova der fik ’en vind til at bryde løs’ så den drev fuglene ind i israelitternes lejr. — 4 Mosebog 11:31.

Hvad var den ’indvielseshøjtid’ som nævnes i Johannes 10:22?

De tre årligt tilbagevendende højtider som Gud befalede jøderne at holde — de usyrede brøds højtid, pinsen og indsamlingshøjtiden — fandt sted henholdsvis i det tidlige forår, i det sene forår og om efteråret. Men den højtid der nævnes i Johannes 10:22, blev holdt når „det var vinter“; den var til minde om genindvielsen af Jehovas tempel i 165 f.v.t. Højtiden varede i otte dage og begyndte den 25. dag i måneden kislev, som lå tæt ved vintersolhverv. Hvorfor blev denne højtid indstiftet?

Den syriske konge Antiochos IV (Epifanes) af seleukidernes slægt ville gøre det af med jødernes traditioner og gudsdyrkelse. I 168 f.v.t. lod han derfor et hedensk alter bygge oven på alteret i Jehovas tempel i Jerusalem hvor han bragte ofre til den græske gud Zeus.

Denne handling blev den gnist som antændte makkabæernes opstand. Den jødiske anfører Judas Makkabæer erobrede Jerusalem tilbage fra seleukiderne. Han fik det vanærede alter revet ned og et nyt bygget i dets sted. Præcis tre år efter at alteret var blevet besmittet, genindviede han det rensede tempel til Jehova. Denne ’indvielseshøjtid’ (hebraisk: chanukkahʹ) er lige siden da blevet fejret af jøderne i december måned. I dag kendes den under navnet hanukkah.

[Illustration på side 14]

Portræt af Judas Makkabæer, Lyon, 1553

[Kildeangivelse på side 14]

Fra bogen Wood’s Bible Animals. 1876