Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Skal vi bede til Jesus?

Skal vi bede til Jesus?

I EN nylig undersøgelse blev over 800 unge fra mere end 10 trosretninger spurgt om de troede på at Jesus besvarer bønner. Over 60 procent svarede at det var de overbeviste om. En af de unge stregede dog navnet Jesus ud og skrev “Gud” i stedet.

Hvad mener du? Skal vi rette vores bønner til Jesus eller til Gud? * For at finde svaret må vi først se på hvordan Jesus lærte sine disciple at bede.

HVEM LÆRTE JESUS OS AT BEDE TIL?

Jesus både lærte og viste os hvem vi skal bede til.

Jesus bad til sin himmelske Far og var på den måde et eksempel for os

HANS UNDERVISNING: Da en af Jesu disciple kom med anmodningen: “Herre, lær os at bede,” svarede han: “Når I beder, så sig: ‘Fader.’” (Lukas 11:1, 2) Også i sin berømte bjergprædiken tilskyndede Jesus sine tilhørere til at bede. Han sagde: “Bed ... til din Fader.” Han gav dem også denne forsikring: “Gud, jeres Fader, ved hvad I trænger til endog før I beder ham.” (Mattæus 6:6, 8) Den sidste aften i sit jordiske liv sagde Jesus til sine disciple: “Hvis I beder Faderen om noget, vil han give jer det i mit navn.” (Johannes 16:23) Jesus lærte os altså at bede til ham der både er hans Far og vores Far, Jehova Gud. – Johannes 20:17.

HANS EKSEMPEL: I overensstemmelse med det Jesus lærte andre, bad han selv: “Jeg priser dig offentligt, Fader, himmelens og jordens Herre.” (Lukas 10:21) Ved en anden lejlighed “løftede [Jesus] sine øjne mod himmelen og sagde: ‘Fader, jeg takker dig fordi du har hørt mig.’” (Johannes 11:41) Og lige inden sin død bad Jesus: “Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.” (Lukas 23:46) Ved at bede til sin himmelske Far – “himmelens og jordens Herre” – viste Jesus tydeligt hvem vi skal bede til. (Mattæus 11:25; 26:41, 42; 1 Johannes 2:6) Var det også sådan Jesu disciple forstod hans instruktioner?

HVEM BAD DE FØRSTE KRISTNE TIL?

Kun få uger efter at Jesus var vendt tilbage til himlen, blev hans disciple chikaneret og truet af deres modstandere. (Apostelgerninger 4:18) De søgte selvfølgelig hjælp ved at bede – men hvem rettede de deres bønner til? “De [hævede] alle som én deres stemmer til Gud” og bad ham om fortsat at hjælpe dem “ved [sin] hellige tjener Jesu navn”. (Apostelgerninger 4:24, 30) Så disciplene fulgte Jesu vejledning om bøn. De bad til Gud, ikke til Jesus.

Flere år senere beskrev apostlen Paulus hvordan han og hans trosfæller bad. I et brev til sine medkristne skrev han: “Vi takker altid Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, når vi beder for jer.” (Kolossenserne 1:3) Paulus skrev også til sine medtroende at man ‘altid i vor Herre Jesu Kristi navn bør takke vor Gud og Fader for alt.’ (Efeserne 5:20) Ud fra disse ord kan vi konkludere at Paulus tilskyndede andre til at takke vores “Gud og Fader for alt” – men selvfølgelig i Jesu navn. – Kolossenserne 3:17.

Vi kan ligesom de første kristne vise vores kærlighed til Jesus ved at følge hans vejledning om bøn. (Johannes 14:15) Når vi beder til vores himmelske far – og til ham alene – vil ordene i Salme 116:1, 2 blive meningsfyldte for os: “Jeg elsker [Jehova], for Jehova hører min røst, ... i alle mine dage kalder jeg.” *

^ par. 3 Ifølge Bibelen er Jesus og Gud ikke den samme person. Flere oplysninger findes i kapitel 4 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, udgivet af Jehovas Vidner.

^ par. 11 Hvis vores bønner skal være antagelige for Gud, må vi oprigtigt gøre vores bedste for at leve op til hans krav. Flere oplysninger findes i kapitel 17 i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?