Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Ndi Ama Ọfiọk?

Ndi Ama Ọfiọk?

Anie ekedi ete Joseph?

Joseph emi ekedide anamusọ eto ke Nazareth ekedi ete Jesus. Edi anie ekedi ete Joseph? Gospel Matthew ọdọhọ ke Jacob ekedi ete esie, edi Luke ọdọhọ ke Joseph ekedi “eyen Heli.” Ntak emi etiede nte ke mmọ ẹtịn̄ nsio nsio n̄kpọ?—Luke 3:23; Matthew 1:16.

Gospel Matthew ọdọhọ ete: “Jacob obon Joseph.” Ikọ Greek oro ẹkabarede “obon” owụt ke Jacob ekedi ata ete Joseph. Ntre, Matthew ekewet aban̄a ata ata ubon emi Joseph ete Jesus okotode, oro edi, ubon Edidem David, emi akanade Messiah oto.

Edi Gospel Luke ọdọhọ ke ‘Joseph ekedi eyen Heli.’ Ndusụk owo ẹsikot “ebe eyen” mmọ “eyen.” Ke uwụtn̄kpọ, Luke 3:27 ọdọhọ ke Shealtiel ekedi “eyen Neri,” ke ini edide ata ete Shealtiel ekedi Jeconiah. (1 Chronicle 3:17; Matthew 1:12) Anaedi Shealtiel ọkọdọ eyen Neri emi owo mîsiakke enyịn̄ ke Bible. Kpasụk ntre, ẹkot Joseph “eyen Heli” ke ntak emi enye ọkọdọde Mary eyen Heli. Ọwọrọ Luke eketịn̄ aban̄a ubon emi Mary eka Jesus okotode. (Rome 1:3) Ntre, Bible anam nnyịn idiọn̄ọ ubon mme ete Jesus ye ubon mme eka esie.

Nso utọ ọfọn̄ ye iduot ẹkesidu ke eyo Bible?

Ẹkụt ọfọn̄ emi ẹsịnde iduot ke abaitiat emi ekperede inyan̄ inụn̄; ẹkenam ọfọn̄ emi mbemiso 135 C.E.

Ẹma ẹsida idet erọn̄, idet ebot, ye idet camel ẹnam ọfọn̄ ke eyo Bible. Idet erọn̄ ke ẹkesiwak ndida nnam ọfọn̄, ndien Bible awak nditịn̄ mban̄a erọn̄, ndifat erọn̄ idet, ye ọfọn̄ emi ẹdade idet erọn̄ ẹnam. (1 Samuel 25:2; 2 Ndidem 3:⁠4; Job 31:20) Ẹma ẹsida flax ẹnam linen, ndien ẹkesitọ enye ke Egypt ye Israel. (Gene­sis 41:42; Joshua 2:6) Etie nte nditọ Israel ikesitọhọ mfriukịm, edi Bible ọdọhọ ke mbon Persia ẹma ẹsida enye ẹnam ọfọn̄. (Esther 1:⁠6) Silk ekedi ata ọsọn̄urua ọfọn̄, ndien etie nte mme anyamurua ẹkesida enye ẹto mme idụt en̄wen ẹdinyam ke Israel.​—Ediyarade 18:​11, 12.

N̄wed emi ẹkotde Jesus and His World ọdọhọ ke idet erọn̄ ẹkesidi afia, utouto, mîdịghe enyene uduot en̄wen emi odụkde enyịn akan oro. Ẹma ẹsinyụn̄ ẹsịn iduot ke idet erọn̄ emi ẹsidade ẹnam ọfọn̄. Ẹkesisio uduot mmọn̄ibọn̄ emi enen̄erede ọsọn̄ urua ke utọ n̄kpọ nte n̄kọp, ekwọn̄, ye n̄kọrikọ. Ẹma ẹsinyụn̄ ẹsio mmọn̄ ke eto, orụn̄, ikọn̄, ye utọ n̄kpri unam nte nduyịp ẹda ẹnam iduot emi edide utouto, awawa, ye obubịt.